Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. RN A A. SEN
279
41,2. Husaasen. Udt. hü" sås en.
42. Mona. Udt. mona. — Mo NRJ. R 220. Monn 1559.
Mou 1590. 1626. Monumb 1668. Moum 1723.
Nåtidsformen er opstaaet af Món u m, Dat. i best. Form af mór m.,
Mo. Om denne Form se Hegre GN. 40.
43. Husa. Udt. husa. — Husumb 1626. 1668. Husum 1723.
* Húsar f., Flt. af h ú s n., nu med den under GN. 36 omtalte
Fler-talsform.
44. Henveg. Udt. liåinnvég. — af Heimuegh AB. 9. [af
Heimwegb G. 116], Henwegh NRJ. II 220. Hemwiiken OE. 89.
Henueck DN. X 796, c. 1550. Hiemuich 1559. Henuigh, Hennuegh
1590. Hiembveig, Heimbved, Hiembueig 1626. Henwed 1668. 1723.
Heimveg r. Ordet svarer ligefrem til Folkespr. Heimveg, Hjemvei;
men fra denne Betydning kan ikke dets Anvendelse som Gaardnavn være
udgaaet. Heim- maa utvivlsomt her forstaaes ligesom i Heimnes om det,
deler nærmere Bygden eller Soen, ligesom Adj. heimre i Folkespr. (jfr. Bd. I
S. 62). Sidste Led, vegr, maa lier have en lignende Betydning som i útvegr,
Udmark (Fritzner). Heim vegr betyder saaledes udentvivl her:
Hjemme-mark, Hjemmejord = oldn. heimrost, Folkespr. Heimrast. Utveien findes
som Gaardnavn i Trøgstad (Bd. I S. 30). Navnet forekommer ikke andensteds.
45. Skjulet. Udt sjule (ikke l).
Kan vel ikke være andet end Skjol n., i nordre Indherred: Skjul, lidet
Skur, aabent Hus (Aasen), uagtet dette skulde ventes udtalt med «tykt» 1.
46. Dæli. Udt. dæli. — i Dalum DN. I 724, 1501. Dale
NRJ. II 220. Dallum 1559. 1590. Dalumb 1626. Dale 1668. Dalle
1723.
Maa være det almindelige Dø lin, Dal v in, en Sammensætning af
dall- m. og vin, som nu forekommer paa over 20 Steder, deriblandt
norden-fjelds i Rissen, i denne Form Dæli. Formen fra 1501 kan ikke tillægges nogen
afgjørende Vægt mod denne Opfatning; der kan nemlig være Grund til at
tro, at Dalum her er feilskrevet eller feillæst for Daluin, saa meget mere
som det paa det ene af de to Steder, hvor det er nævnt i Brevet, forekommer
som Nom. (jordh som heither Dalum). Jfr. om en anden Form af
Navnet Stjørdalen GN. 21, hvor Snaasen ogsaa burde være nævnt blandt de
Bygder nordenfjelds, hvor Navnet forekommer.
47. Volden. Udt. vallen, Dat. -la.
* V o 11 r, m., Vold, Græsslette (Indl. S. 87).
48. Vaag. Udt. vai. — Vogh NRJ. II 220. Waage 1559.
Woge 1590. Wanng(l) 1626. Waag 1668. Wog 1723.
Af O. E. i en haandskreven Samling opført blandt Sammensætninger med
vin. Det er isaafald væsentlig samme Navn som Voksen i Aker (Bd. II S. 99),
hvor imidlertid Forledet har Genitivform. Indl. S. 84 nævnes derimod det
sidste som den eneste Sammensætning af v á g r med vin. Rimeligere er det
vel at opfatte Udtaleformen her som Dativ af Vaag, da Dat. Ent. i
Han-kjønsnavne i Namdalen i Regelen ender paa -i, og det foregaaende g her
lettere kunde fremkalde denne Endelse. Gaarden ligger et godt Stykke fra
Snaasenvandet, og Navnet kan derfor ikke have Hensyn til en Bugt af dette.
Men lige ved Gaarden gjør Elven en meget sterk Bugtning, og det omslyngede
Nes er meget lavt, saa at det vel er tænkeligt, at det tidligere har staaet
under Vand. Mulig sigter Navnet hertil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
