Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
NORDRE TRONDHJEMS AMT
48,3. Brenna. Udt. bræ’ma.
Af brenna f., ved Brænding ryddet Jord (Indl. S. 45).
49. Svarva. Udt. svarva. — af Swarfuade AB. 10. [af
Swarfuade, Swarwade G. 116]. Swerwoldh (!) NRJ. II 220. Suarffue
OE. 89. Suorfue 1559 (2 Gaarde). Suarue 1590. Suarffue 1626.
Swarfue 1668. Swarwa 1723.
* Svorfuð?, se Inderøen GN. 143. Her er det muligt, at Navnet ikke
egentlig er Elvenavn, men kun betegner en Del af Hovedelven eller sigter til
de sterke Bøininger, som den her gjør; men dette er dog ikke sikkert; jfr.
GN. 54.
50. Vinje. Udt. vznnje (neppe i levende Brug, da Gaarden er
Præstegaard). — Vinia sokn DN. XI 125, 1420. a Vinium DN. XI
207, 1476. a Vvnia DN. I 724, 1501. Vinie OE. 89. Vinie Kirke
OE. 91. Wenni med Buxsta 1668. Winne 1723.
Vin jar, Flt. af vin f. (se Indl. S. 85). Om det i 1668 nævnte Buxsta
se under «Forsvundne Navne».
51; Sandnes. Udt. sames. — i Sannesse DN. XI 125, 1420.
Sandness NRJ. II 220. Sundnes (!) 1559. Sandnes 1590. 1626. 1668.
Sandnæss 1723.
Ligger paa Nesset mellem Elven og Snaasenvandet.
52. Fagerbakken. Kaldes alm. balcken.
Udentvivl et temmelig nyt Navn.
52,3. Gavlen. Udt. gåveln. — Gaul 1626. Gawel 1723 (da
Underbrug til Breide).
Af gafl m., Endevæg af et Hus, vestenfjelds og nordenfjelds meget
ofte forekommende som Fjeldnavn, vel især om fremspringende, bratte Fjelde.
Derfra udgaar vel ogsaa Ordets Brug som Gaardnavn. Jfr. Inderøen GN. 154.
53. Parnassus. Udt. pana’tes. — Gran øde 1723 (da brugt af
Mag. Niels Muus, «som kalder det Parnassus»).
53, 2. Hyllen. Udt. hylla. — [af Heilo i Ysmadale AB. 10.
Hellenn 1559. Helle, Hielle 1626. Hylen 1668. Hyllen øde 1723],
Hella f., flad Klippegrund, jfr. Indl. S. 55. O. R. antager paa Grund
af Tillægget i Ysmadale, at Hella er et forsvnndent Navn paa en Gaard,
der kan have ligget langt oppe i Imsdalen. Der kan dog neppe være Tvivl
om, at det er denne Gaard, som vistnok ligger et Stykke fra Imsa, men
dog ved et Tilløb til denne Elv og derfor medrette maa kunne siges at ligge
i Imsas Dal.
54. Gran. Udt. grån. — i Gron AB. 10. Gran NRJ. II 219.
Gran- 1559 (2 Gaarde). ’ Grann 1590. 1626. Granndt 1626. Gran
1668. 1723.
Grqn f., Gran; se Levanger GN. 28. Der kan være Tvivl om, i hvilket
Forhold Gaardnavnet staar til Navnet paa den Hovedelv, som nær Gaarden
falder ud i Snaasenvandet. Denne har jeg hort kalde baade Grana og Graanaa,
begge udtalt med Tostavelsestone (medens Grana i Rennebu udtales med
En-stavelsestone); andre derimod har paastaaet, at man altid siger Granaelven.
Der tør derfor være Grund til at tro, at Gaardnavnet er det ældste og
Elvenavnet afledet deraf, i hvilket Tilfælde det gjerne kan være temmelig ungt.
Isaafald er det godt tænkeligt, at Svarva, *Svorfuö, kan være et ældre Navn
paa hele Elven; jfr. GN. 49.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
