Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. RN A A. SEN
281
55. li rønstad. Udt. brønnsta. — Brandstad NRJ. II 219.
Brunstadt DN. X 796, c. 1550. Brynstad 1559. Brunsta 1668.
Bron-stad 1723.
Sandsynlig ä: Bruns s t að ir eller * Brúnastaöir, sms. med et af
Mandsnavnene Brúnn eller Brúni (Personn. i Stedsn. S. 53). Jfr. Stod GN. 26.
56. Medjaas. Udt. m&djås.— afMidioaase AB. 9. [G. 116],
Nediass (!) NRJ. II 219. Midio (!) OE. 89. Medios 1559. Mediaas
1590. Midiaas 1626. Mediaß 1668. Mediaas 1723.
Miðjuáss, hvori lste Led er Gen. af miöja f., Midte, samme Ord,
som man har usms. som Gaardnavn i Midjo, Ogndalen GN. 52, og i Medjaa,
Grong GN. 29 (Thj. VSS. 1891 S. 211). Samme Navn eller ialfald et nær
beslægtet er Meaas i Orkedalen og i Kennebu. Navnet sigter til, at Gaarden
ligger paa en Aas, der skiller mellem Granas og Imsas Dalforer.
57. Holseng. Udt. halising. — Hollseng 1559. Holdtzenngh
1590. Halsenngh 1590. 1626. Holßeng 1668. Holsing 1723.
Mulig opr. * Holts en g af holt n., Lund, liden Skov (Indl. S. 57).
Saaledes forklares Holsbak i Furnes Bd. III S. 71. Formen fra 1590 støtter her
denne Forklaring.
58. Gifstadbakken. Udt. ji ff’stabakken.
Se GN. 64.
59. Steinkjær. Udt. steink,er. —Storkier (!), Stiennkier 1590.
Steennkier 1626. Stenkier 1668. 1723.
Ligger langt oppe i Imsas Dal. Navnet er udentvivl Opkaldelse efter
Ogndalen GN. 56.
60. Kjevli. Udt. kßvvlia. — Kiifflienn 1559. Koffliidt 1590.
Kiøbliidt 1626. Kiøbli 1668. Kiøflie 1723.
Om Betydningen af dette Navn giver de høist afvigende Skriftformer
liden Veiledning. Man kunde tænke paa en Sammenhæng med Kjeve i
Eidsberg og Kjeverud i Stange, som dog ikke er forklarede. Se Bd. I S. 146. III
S. 153. Gaarden ligger ved Imsa, og der er efter Kartet intet andet Vandløb
i Nærheden.
61. Aasa. Udt. asa. — Assen NRJ. II 219. Aase OE. 90.
Oßum 1559. Aasum 1590. Aasumb 1626. Aaßumb 1668. Aasan
1723.
Asar, Flt. af ås s m., Aas. Om Nutidsformen se GN. 36.
62. Hævdesaasen. Udt. lité’vdesåsen (ogsaa hort:
høvdings-åsen).
Hævdingsaasen er vel Stedets egentlige Navn, som formodentlig maa
sættes i Forbindelse med Folkespr. Hevding f., Dyrkning, Gjødning.
63. Kjenstad. Udt. Jçcénnsta. — af Kidhastadhom AB. 9. [G.
116], Kledstad NRJ. II 219. Kedelstade OE. 90. Kiødstadt 1559
(2 Gaarde). Kiesta 1590. Kiøsta, Kiesta 1626. Kinstad 1668. 1723.
Efter Nutidsformen kunde det antages at være samme Navn som Skogn
GN. 6. De ældre Former af Navnet her gjør dog dette usandsynligt. S. Bugge
autager, at Kjenstad kan være opstaaet af et ældre Kjestad, som foreligger i
Skriftformerne fra 1590 og 1626, ved Indskydelse af n. Og Kjestad kan komme
af opr. Kiðastaðir. Iste Led i dette kunde være et K i ö i, afledet af
k i ö n., som godt kan tænkes at have været Mandsnavn eller Tilnavn. Kjestad
i N. Fron (Bd. IV, 1 S. 112) kunde saaledes være samme Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
