Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
22. LIERNE
289
Gaardenes Navne: 23. 24. Holdesaunet. Kaldes aune (1). —
Haldesøfn 1668. Holdesoun 1723.
Ligger ved Søen Holden, der gjennem Holdeselven har Afløb til
Leng-lingen. 1 disse Navne ligger udentvivl et Elvenavn og et deraf afledet Sønavn
af Stammen Hold-. Jfr. Snaasen GN. 72.
25. Ulland. Udt. tößam■ ~ Vidland 1668. Udland 1723.
Navnet forekommer 3 Gange paa Østlandet og 9—10 Gange paa
Vestlandet indtil Romsdalen; længere Nord findes det kun her. Det er formodet,
at det er opr. Ullarland, sms. med Gen. af Gudenavnet U 11 r, og at det
betegner et Stykke Land, der var henlagt til en Helligdom, viet til denne
Gud (Bd. IV, 1 S. 223). Det er høist usandsynligt, at dette Navn og det
flg., som begge maa have en høi Ælde, skulde have hørt hjemme her fra
den Tid, da saadanne Navne opstod. Det kan derfor neppe være tvivlsomt,
at Navnene er indkomne hid ved Opkaldelse gjennem Indflyttere søndenfra;
dette bliver saa meget sikrere, som de her findes ved Siden af hinanden, og
endnu mere, fordi Totland er en Udtaleform, som horer hjemme paa
Vestlandet, men ikke kunde opstaa her. Den eneste Bygd, hvor ellers begge
disse Navne forekommer sammen, er Os Herred i Nordhordland, hvor ogsaa
de to Gaarde ligger nær hinanden. Der er derfor al Grund til at tro, at
Navnene stammer derfra.
26. Totland. Udt. totlam- — Todtland 1668. Tottlancl 1723.
Navnet forekommer ellers 10 Gange fra Siredalen til Nordfjord; det er
opstaaet afÞórsland, af Gudenavnet Þórr. Se frg. GN.
27. Deviken. Udt. devilça. — Dewig 1668. Dewiigen 1723.
Se GN. 11, 5.
28. Testnor. Ikke i dagligt Brug; GN. 28—31 indbefattes nok
under Grændenavnet méby’ggda. — Westnoer 1668. Vest Nord 1723.
Dette og det flg. Gaardnavn maa være nor n., trangt Sted i Elv, Sund,
Fjord eller Indsø. I sydligere Dele af Landet findes det ofte usms. som Navn,
dels i Formen Nor, dels endnu oftere i Flertalsformen Nore, men dog ellers
neppe længere Nord end i Romsdalen. I Sammensætninger har man det ogsaa
i Inderøen. Der kunde være Grund til at antage, at ogsaa dette er et
Op-kaldelsesnavn. For at det kan være oprindeligt her, taler dog, dels at
Gaardene ligger ved den smalere, midtre Del af Lenglingen, og Navnet saaledes
har sin Begrundelse i Stedsforholdene, dels at man efter Kartet har Navnet
Kvernaanoret pau en smal Udvidelse i en Elv, soin noget længere Nord gaar
ud i Lenglingen. Samme Navn er vel Væstnår i Ovik Sogn i Jemtland.
29. Ostnor. Ikke i Brug. — Østnoer 1668. Øst Nord
1723.
Se frg. GN.
30. 31. Estil. Udt. disstill (neppe i levende Brug). — Estel
1668. 1723.
Et enestaaende og besynderligt Navn. Mon egentlig Fjeldnavn?
30,4. Gaasbakken. Udt. gåsltakkcn.
32. Jule. Udt. jul’. — Juele 1668. Juule 1723.
Vel af samme Stamme, som man liar i Julan i Laanke og i Juldola i
Værdalen, se S. 43 og 141. Ogsaa her er det vel rimeligt at sætte det i
Forbindelse med Plantenavnet Jol. Men det er sandsynligt, at det ikke
umiddelbart er opstaaet af dette, men gjennem et Elve- eller Sønavn. Gaarden
ligger mellem to Elve, nemlig Julestrommen mellem Søerne Lenglingen og
Rygli. Gaardnavne XV.
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
