- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 15. Nordere Trondheims amt /
295

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

23. GRONG

295

28,6. Gavlen. Udt. gäveln.

Se Snaasen GN. 52, 3.

29. Medjaa. Udt. medja. — Mydio DN. X 273, 1523. Mydio
1559 (2 Gaarde). Medie 1590. Mediaa, Media 1626. Medioe 1643.
Medjo 1669. Medioe 1723.

* Miðja f., se Ogndalen GN. 52. Her ligger Gaarden paa Tangen
mellem Sanddøla og Namsen. Allerede 1523 er Dat. Mydio brugt som Nom.

30. Grong-, Udt. grång. — Granungæ sokn DN. X 273, 1523.
Grange NRJ. II 220. Granung 1559 (2 Gaarde). Graungh 1590.
Grung 1626. 1643. Grong 1669. Grung 1723.

G r a n u n g a r, vel afledet af Trænavnet g r o n, Gran, med den i
Gaardnavne ikke sjeldne Afledningsendelse -ung r. Den nuv. Form, som kan
skjønnes allerede at have været i Brug i det 16de Aarh., maa være opstaaet
ved, at det første n er udtrængt ved Dissimilation paa Grund af det
efterfølgende n (Tbj. VSS. 1891 S. 187).

31. Leksaas. Udt. WlcJcsås. — Legsaas 1559. Lexaas ’1590.
1626. 1669. 1723.

Sandsynlig *Leiksáss eller *Leifsáss, sms. med et af
Mandsnavnene Leikr eller Leif r, idet i sidste Tilfælde f s ved en hyppig
forekommende Overgang er bleven til ks. Jfr. Bd. I S. 180. IV, 1 S. 212 og
Inderøen GN. 177. Det kunde dog ogsaa være tænkeligt, at en af de to
Bække, som gaar paa hver sin Side af Gaarden, kunde have havt Navnet
L e x a, og at Gaardnavnet er dannet deraf.

HARRAN SOGN.

Sognets Navn: Harran. Udt. liarran-, de fleste udtaler dog
hdrrei, navnlig i Dat., og dette er vel den opr. Udtale.

Navnets Forklaring er vanskelig, saa meget mere, som Udtaleformen
er usikker. Det er neppe tvivlsomt, at Udt. Harrei er den ældste; denne
kan vise tilbage til en Sammensætning med -e i ö eller mulig med -ø y. Sproglig
kunde lste Led vel hænge sammen med et Elvenavn Herja, og da en Fos i
Elstadelven, som falder ud i Namsen ligeoverfor Gartland, efter Kartet heder
Hervoldfos, kunde man formode, at der heri ligger en Antydning om, at denne
Elv tidligere har havt dette Navn. Ihvertfald har Navnet udentvivl opr.
betegnet en snevrere Lokalitet og først senere gaaet over til Sognenavn.

Kirken maa vel have været til i den katholske Tid; den nævnes i
Re-formatsen med det i ældre Tirt brugelige Navn Gladso (Glasø; Schøning:
Glashaug) Kirke. Dette er nu et forsvundent Navn. Senere stod den paa
Gartland og blev efter Resol. af 22/7 1872 flyttet til Fiskem; men den gamle
Kirkebygning staar dog endnu.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/15/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free