Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23. GRONG
297
42. Moen. Kaldes Mdsmóen.
Daglignavnet er sms. med Mandsnavnet Klas, en forkortet Form af
Nikolaus.
43. Bya. Udt. lya. — Bya 1643. Byaa 1669. Bya 1723.
Af býr m, Gaard. Her i Flt., se GN. 41.
44. Solem. Udt. solem. — Sollem 1559. Sollum 1590.
Solsemb (!) 1626. Sollem 1643. Solum 1669. Sollum 1723.
* S óle i mr, se Hegre GN. 90.
44,4. Solemsmoen. Udt. solemsmoen.
45. Fjerdingen. Udt. fjærin,nen, Dat. -na. — Firringen 1669.
Fierringen 1723.
Betyder vel snarest: en udskilt Fjerdepart af en ældre Gaard (O. R.).
46. Aasnnilen. Udt. asmúlinn, Dat. -låm. — Aasmuhl 1723.
* Asmúli m., fremspringende, bred Ende af en Aas, af múl i m.,
brugt om et høit, bredt sluttende Nes (Indl. S. 68). Findes ogsaa som
Gaardnavn i Rissen. Udtaleformen er Flertal.
46.2. Aassveet. Udt. åssvée.
47. Folmer. Udt. falmer. — Follmer 1669. Folmar 1723.
Et besynderligt og enestaaende Navn. Det bar mest Udseende af at
være et Personnavn. Folmer er et gammelt dansk Mandsnavn, opstaaet af
Folkmar (0. Nielsen S. 26). I N. hist. Tidsskr. I S 129 er der anfort Exempler
paa, at Personnavne bruges til at betegne Nybygger her i Namsskogene,
indtil et Gaardnavn endelig fæster sig ved dem. I)et er nok tænkeligt, at
et Personnavn, som var usædvanligt, ogsaa kunde fæste sig som det blivende
Navn paa en Gaard, idet dets oprindelige ,Betydning efterhaanden gik i
Glemme. At antage, at det kunde være opstaaet af formeir, bedre,
fortrinligere, som efter Aasen navnlig er i Brug i Indherred og Helgeland, ved
Dis-similation af det første r, vilde vel være en altfor dristig Gjetning.
47.3. Flaksæteren. Udt. fldJcksétran.
Maa være sms. med Gaardnavnet Flakken, Holandet GN. 83. Har vel
opr. været Sæter under denne Gaard.
48. Aunet. Udt. aune, Dat. auni. — Onnet 1669. Øvned
1723.
Af auiSn n., Ødegaard (Indl. S. 42).
49. Lassemoen. Udt. lassimoen, Dat. -måi.
Sms. med Mandsnavnet Lasse, en af Laurentius (Lafrants) opstaaet Form,
der har været adskillig i Brug (Aasen, Navnebog S. 82). Dette Gaardnavn
findes ogsaa i Foldereid. — GN. 49—65 udgjør Trones Kapelsogn.
50. Kjelmoen. Udt. Jçé’lmoen.
Vel sms. med Mandsnavnet Kjell, en Forkortning af Ketil, hvori Vokalen
kan være bleven forlænget ligesom i Frcllesordet Kjel.
51. Liiidsetmoen. Udt. lintysetmoen.
Ligger ved Udløbet i Namsen af den betydelige Elv Lindseta.
Elve-navnet maa dog vist være nyere Dannelse. Der er vel Grund til at formode,
at Gaarden opr. har hedet Lindset, og at Elvens Navn er dannet deraf.
Lindset kunde være en Opkaldelse efter Overhallen GN. 6 (O. R.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
