Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
NORDRE TRONDHJEMS AMT
10. Skage. Udt. skaga. — Skaga sokn DN. X 238, 1507.
I 740, 1509. Skagge 1559.’ Skage 1590. 1626. Sehaghe 1643.
Skage 1669. Schage 1723.
Af s k a g i m., fremskydende Odde af Laud (Indl. S. 74). Udtaleformen
er enten Dat. eller den under Beitstaden GN. 1 omtalte Flertalsform paa -a.
Navnet maa vel her sigte til den strax vestenfor Gaarden fremskydende Spids
af Høiden Vattahaugen.
11. Raabakkan. Udt. ra bakkan, Dat. -Mm.
Vel et nyere Navn. Iste Led kunde være rå f., Vraa, Afkrog; men
andre Forklaringer er ogsaa mulige.
12. Føri. Udt. føri. — Førre 1559. Førrø, Foer 1590. Foerre
1626. Furj, Førrij 1643. Furre 1669. 1723.
* Fyri n., et med Furu bevoxet Sted, Furuskov. Findes i lidt
forskjellige Nutidsformer som Gaardnavn ogsaa i Nes Rom., Etnedalen, Søgne
og Ævanger og desuden i flere sammensatte Navne lindl. S. 51 under fura,
Bd. II S. 345. Tlij. VSS. 1891 S. 182).
13. Hunn. Udt. Mrm. — Hunnar sokn AB. 87. Hwnd NRJ.
III 222. Rundt 1559. 159Ö. Hunnd 1626. Hunnde 1643. Hund
1669. 1723.
Hunn f. Navnet Andes ogsaa i Borge Sml. og i Vardal ved Gjøvik og
desuden i flere sammensatte Navne. Det er vistnok overalt opr. Elvenavn;
her maa det være Myrelven, som løber forbi Gaarden og strax vestenfor,
falder ud i Namsen, som har baaret dette Navn. Se Bd. I S. 273. Tbj. VSS.
1891 S. 196 f. Betydningen af Elvenavnet er uvis. S. Bugge formoder, at
det ligesom det angelsaksiske Subst, h ü ð t’., Bytte, kan være afledet af et
til det gotiske h i n ]) a n, fange, svarende Verbum. Et saadant Ord kunde
vel være brugt om Fiskefangst. Hvis denne Forklaring er rigtig, kan Ordet
i Sammensætning have havt en Sideform Hund-, og det tør være denne,
der ligger til Grund for endel af de Stedsnavne, som begvnder saaledes vse
Bd. IV, 2 S. 41).
14. Belgvold. Udt. bé’ljvällen, Dat. -1J. — Belueuold 1559.
Belleuoldt 1590. Belleuold 1626. "ßellewold 1669. . Bellevold 1723.
Iste Led kunde være b e 1 g r m., affiaaet Skind; men i hvilken
Betydning dette Ord isaafald skal forstaaes her, bliver ligesom i de fleste andre
Tilfælde tvivlsomt. Da Ordet undertiden bruges som Fjeldnavn, kunde man
formode, at det sigter til den isolerede Fjeldhøide Hunnsaasen, nedenfor
hvilken Gaarden ligger. Ordets Anvendelse som Navn paa Fjelde, ligesom
paa Skjær, maa være udgaaet fra Betydningen: Bug, Vom. Elvenavnet Belja
kan man ikke tænke paa her, da der ikke findes andet Vandløb i Nærheden
end den under GN. 13 omtalte Elv.
15. Skiljaas. Udt. sjVljås. — Skeleovs NRJ. III 221 (trykt:
Keleows). Skelos 1559. Skilliaas 1590. Schielaas 1626. Schielliaas
1643. Skelliaas 1669. Schilliaass 1723.
O. R. formoder, at lste Led kunde indeholde det fra Sparbuen kjendte
Elvenavn Skilja, som isaafald her maatte have tilhørt en liden Bæk, som
østenfor Gaarden falder i Myrelven.
16. Okstadaunet. Kaldes sjVljåsaune. — Oxstadønn 1590.
Ochstadoen 1626. Ogstadøun 1643. Ochstaøune 1669. Ogstadovnet
1723.
Gaardnavnet synes neppe at kunne være sms. med Okstad, Hølandet
GN. 100, som er langt fjernet herfra. Maaske har denne Gaard selv opr.
hedet Okstad og som Ødegaard faaet Tillægget -aunet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
