Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25. OVERHALLEN 309
17. Hammer. Udt. hammer. — Hambre 1559. Hamer 1590.
Hammer 1626. 1643. 1669. 1723.
Se Holandet GN. 88.
18. Vanebu. Udt. vcÉlnbúa, Dat. -buen. — af Vanabue AB.
86. Wanbou 1590. Wanneboe 1626. Vaneboa 1643. Wanneboe
1669. Vanneboe 1723.
Se Beitstaden GN. 34. Den urene Udtale, hvorved 1 er indkommen
foran n, støder man ogsaa ellers paa i Overhallen.
19. Haklien. Udt. haldia, Dat. -lien. — Hugeliidt NRJ. III
222. Hackeliidt 1559. Hockalliidt 1590. Hocklid 1626. Hachlli
1643. Haeheli 1669. Hachlie 1723.
Sandsynlig *Hakalíð, sms. med Mandsnavnet H a k i. Se Personn. i
Stedsn. S. 111, hvor Udt. urigtig er angivet Hakalia.
19,6. Rydningen. Kaldes haklirønnifmen.
20. Blengslien. Udt. bléngslia. — Blengsliidt 1590. Blannglj
1626. Blengsli 1643. 1669. Blengslie 1723.
Antagelig *Blæingsliö, sms. med det sjelden forekommende
Mandsnavn B 1 æ i n g r (Personn. i Stedsn. S. 46).
21. Rygg. Udt. rygg. — Riig 1559 (2 Gaarde). Rygh 1590.
Rye 1626. Rogh 1643. Ryg 1669. 1723.
Se Frosten GN. 87. Her ligger Gaarden paa en sterkt udpræget
Hoideryg.
22. Kvalstad. Udt. kvalsta (ogsaa hørt: kvalsta). —
Qual-sted 1559. Qualstadt 1590. Qualsta 1626. Quallstad 1669.
Qval-stad 1723.
Samme Navn som Hvalstad i Asker og Kvalstad i Ringsaker og i Kinn,
og samme Forled har man ogsaa i Kvalsjord i Opdal. Disse Navne kan
vanskelig udledes af li v á 11 (Indl. S. 56 under li ó 11) baade paa Grund af
Sammensætningen med s t a ö i r og af lydlige Hensyn. H v a 1 r, Hval, synes
at forekomme som Tilnavn (K. Rygh S. 30); men saa mange Stedsnavne i
forskjellige Dele af Landet kan neppe rimelig forklares af et Tilnavn. Man
maa derfor spörge, om ikke Ordet, i Lighed med flere andre Dyrenavne,
engang har været brugt som Mandsnavn, skjont intet Spor dertil ellers vides
at være fundet. Se Bd. II S. 154. Personn. i Stedsn. S. 138.
23. 24. Hoi (Nordhøi, Sorliøi). Udt. håi (i Smstn. haklcs-). —
Haage NRJ. III 221. Hnog 1559. Hoie, Hoye 1590. Høye 1626.
1669. Høy 1723.
At Navnet ikke kan komme af * H á ø y, som man efter Nutidsformen
ellers kunde tænke paa, men er Dat. H a u g i af li a u g r m., sees af, at Lien
nedover fra Gaarden kaldes Haakkslia (O. R.).
25. Tetlien. Udt. tVhlUa. — Tiittlidt 1559. Tidliidt 1590,
Thitlj 1626. Thitlidt 1643. Tetli 1669. Tetlie 1723.
Jfr. Leksviken GN. 13. Her synes det efter Stedsforholdene ikke muligt
at forklare Navnet af et Elvenavn.
26. Myrino. Udt. mifrmo. — Myrmo 1559. Myrmou 1590.
Myermoe 1626. Myrmoe 1669. 1723.
* Mýramór eller * M ý r a r m ó r, hvori lste Led er Gen. Flt. eller
Ent. af mýrr f., Myr. Gaarden er omgiven af Myrstrækninger paa alle
Kanter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
