Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84. FOLDERE ID
389
Findes som Gaardnavn ogsaa paa Eker. O. R. antager det for muligt,
at det ikke er andet end det bekjendte Navn paa en Bærlyngvæxt. S. Bugge
anser det for muligt, at Klæklengiom kan være forkortet ved
Dissimi-lation for K r æ k 1 i n g e n g i o m, sms. med eng f., hvori siden r er blevet
assimileret med 1.
3. Kalvik. Udt. MlviJça. — Kalhviig 1669. Kaivigen 1723.
lste Led er sandsynlig Mandsnavnet Karl.
4. Aarfor. Udt. arfqrra, i Kolvereid: arforrå. — Arføre,
Aarføre 1590. Aarfar 1626/ Aarfør 1643. 1669. 1723.
Ligger ved Udløbet af en Aa. O. R. antager, at det kommer af Ar far,
Aaløb, Vandløb i en Aa, idet det efter Situationen kan synes muligt, at
Aaen nær Udløbet tidligere har havt et andet Løb. Man kunde da formode,
at A r f o r n. Flt. i Opfatningen var gaaet over til f. Ent. som oftere
Tilfælde i nyere Sprog. Muligt er det ogsaa, at sidste Led kunde .være for f.,
Rende, Fordybning.
4,5. Sorlien. Udt. sølia.
5. Skaftnes. Udt. sTcdffnes. — Skasnes (!) 1559. Skafftennis
1590. Schafftnes 1626. Schaffnes 1643. Skattnes 1669.
Schaft-ness 1723.
lste Led er skapt n., som her maa forstaaes i den i Stedsnavne meget
almindelige Betydning, om en lavere Høide, der skyder frem af en større
Fjeldmasse (jfr. Thj. VSS. 1891 S. 222). Gaarden ligger paa et bredt,
temmelig hoit Nes, og bag Gaarden er en høiere Aas.
5,4. Skaftiiesmoen. Udt. sTcdffnesmoen.
6. Leirvik. Udt. leirviJça. — Lheruig 1643. Leerwiig 1669.
Leerviig 1723.
7. Sjølstad. Udt. sjøllsta. — Siiøelstad 1559. Siuoldstadt
1590. Sylsta 1626. Syllstad 1643. Sylstad 1669. 1723.
Skriftformen fra 1690 viser, at det er opr. ® S i g v a 1 d s s t a ö i r eller
S i g v a 1 d a s t a ð i r, sms. med Mandsnavnet Sigvaldr eller Sigvaldi
Samme Navn findes i forskjellige Nåtidsformer ogsaa i S. Fron, Ringebu,
0. Gausdal og Ævauger. Se Personn. i Stedsn. S. 216. Det er altsaa ganske
forskjelligt fra Skjølstad i Hegre, Aasen og Verran. Se ovf. S. 11.
7,3. Breiviken. Udt. breivikja.
8. Foldereid. Udt. fallre (ogsaa hørt: faUri). — af
Foldar-eide AB. 85. Fielderett (!) NRJ. III 216. Folleréd 1559. Follireidt,
Follireydt 1590. Folderedt 1626. Falldered 1643. Faldereid 1669.
Falderæid 1723.
Fol dar ei ö, hvori lste Led er Gen. af Fjordens Navn. Sidste Led
har Hensyn til, at der her er en ganske kort og temmelig lav Overgang til
Kolbotn, en langt mod Syd udstikkende Arm af Bindalsfjorden. I
Udtale-formen er o bleven til a som saa ofte foran 1 med en efterfølgende
Konsonant (se Værdalen GN. 271); denne Overgang kan her sees at være indtraadt
allerede tidligt i det 17de Aarh. Sidste Led -eiö er som almindelig i dette
Amt nu blevet svækket til -e. Udt. med -i hører sandsynlig hjemme i
Kolvereid.
8,7. Steviken. Udt. ste’viJça.
Navnets Forklaring er tvivlsom. Man kunde formode, at lste Led
eidet i Gaardnavne ofte forekommende steig f., af s t i g a, som vel i Regelen
sigter til hui Beliggenhed, ligesom Steberg i S. Fron kommer af S t e i g a r-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
