Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
NORDLANDS AJIT
G5. Reppen indre. Udt. rce’ppen (en opgav ræppen; det
paa-stodes forskjellig udt. fra GN. 89; efter en tredie Opgave skulde dog
begge udtales ræppd). — Reppenn 1559. Repin 1590. Repenn
1626. Reppenn 1643. Inder Reppen 1661. Indre Reppen 1723.
Hvis den først opførte Udt. er rigtig, maa Navnet komme af r ep pr m.,
som betyder en Grænd, en liden Bygd, og Som undertiden findes som
Gaard-liavn (se Bd. IV, 1 S. 02). Det synes dog lidet passende her, da Gaarden
ligger for sig selv oppe i en Sidedal. Da den ligger ved en Aa med sterkt
Fald, som gaar gjennem Repvandet, vilde Navnet være let at forklare, hvisr
den sidst opførte Udt. er rigtig, idet det da vilde være opr. Elvenavn ligesom
GN. 80.
«<;. Kolsvik. Udt. kå’\ls\’i\a. — Kalsuig 1559. Kolsuig 1590.
Kaaljiuigh 1661. Kaalsvigen 1723.
* K o 11 s v i k, sms. meil Mandsnavnet K o 1 1 r. Se PnSt. S. 106.
(>7. Finliammerli. Kaldes fi’nnlia. — Findhammerlie 1723
(kaldes dog allerede da i Mandens Underskrift Findlie).
Af Folkenavnet Finn.
(58. Kalklaven. Udt. lcctllMavin. — Kalklaven 1723.
Benævnt efter en Fjeldformation, som man har lignet med en Klave;
en skarp Fjeldtinde kaldes Bolten.
<;». Tosbotnet. Udt. Wsbattne. — Jfr. af Langathoso AB. 85.
Tauszeffiord OE. 16. Torsbotnenn 1567. To3bottin 1614.
Thor£-bottenn 1626. Thorsboten 1643. Thorsbottn 1661. Tosbotten 1723.
Samme Gaard er sandsynlig Tojsenn 1559. Tosenn 1567. Tossenn
1590. Fjordens Navn udt. tu’sen.
Ligger ved Bunden af den over 30 Km. lange, smale og af høie Fjelde
omgivne Fjord Tosen, hvoraf den har sit Navn. Efter Udt. er Fjordnavnet
nu Enstavelsesord; men dette har neppe været opr. Tilfælde. Af den
Hun-kjonsform, man har i Langathoso i AB., knnde man formode, at der
ogsaa har været et Elvenavn * I’ ó s a, som da maa have tilhørt den største
af de i Fjordens Bund udfaldende Aaer, som gaar forbi Tosdalen og
Tosbotnet. Om Betydningen af denne Navnestamme tør jeg ikke udtale nogen
bestemt Mening. OE. 16 nævnes Tauszesker. liggende inde ved Bunden af
Tauszeffiord; dette maa være den nuværende Tosbotnoen.
70. Tosdalen. Udt. tosdalen. — Tosdahlen 1723
Ligger langt oppe ved den forbi Tosbotnet udfaldende Aa se ovfr.).
71. Horkainoen. Udt. barkamon.
Vel samme Navn som Borkmoen i Kolvereid (Bd. XV S. 381); hentyder
mulig til Affald af Bark efter Tømmerhugst paa Stedet.
72. Maalvik. Udt. mahifça. — Moldvigen 1723 (da ode og
brugt under GX. 69).
En Række Fosse i en i Nærheden løbende Aa kaldes efter RK.
Maal-fossen. Disse Navne i Forening gjør det ikke usandsynligt, at de indeholder
et Navn paa Aaen. Der findes et Elvenavn Maala i Vaage, se Elven. S. 153.
Det kan mulig atledes af mol f, Banke af vandslidte Stene ved en
Strandbred. Jfr. ogsaa Hemnes GN. 45.
73. 74. Dugslaatt. Udt. dugslåttan. — Dagslott 1614.
1643. Dagslet 1626. Dagslott 1661. Indre Dagslotten, Yttre D.
1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
