Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. BINDALEN
11
* I) a g s 1 á 11 r, Slaatteland, som kræver en Dags Arbeide; sidste Led er
sTáttr ni, Slaatteland, Slaatteng. Samme Navn med en noget anden Fonn
af sidste Led er Dagslet i Røken.
75. Lande. Udt. lunn’. — af Landom AB. 84. Lande OE. 14.
Lande 1559. Lannde 1567. Lande 1590. 1614. Lannd 1626. Lande
1643. 1661. 1723.
Lan di r f., Flt. af land r., Land. I Udtaleformen er Endevokalen
som saa ofte sløitet.
7(i. Barstad. Udt. bals.ta. — Litlebarestede OE. 16.
Borde-staa, Bardeste 1559. Bardestaid 1567. Barstadt 1590. Borsta 1626.
Barchstad 1643. Barsta 1661. Barstad 1723.
Er PnSt. S. 56 forklaret som opr. Barkarstaðir, sms. med
Mands-navnet B o r k r. Det stemmer dog bedre med de ældste Skriftformer at
forklare det som Barðastaði r, sms. med Mandsnavnet B a r ð i, hvoraf PnSt.
S. 29 Barstad i Sogndal Stav. er forklaret. Jfr. dog Bd. III S. 36(3, hvor
det betegnes som tvivlsomt, om Navnet Baröi har været i Brug i Norge.
77. Tosenget. Kaldes aune. — To^enng 1614. Thor^enng
1626. Øunne 1661. Toes Enget 1723.
Iste Led er ogsaa her Fjordnavnet Tosen; jfr. GN. G9.
78. Hongbarstad. lidt. liangbälsta. — Hungeboesta 1626.
llagnberstad 1643. Hongbarstad 1661. Hangborstad 1723.
Er udentvivl en Sammensætning af Barstad. PnSt. S. 139 antages det,
at Iste Led er Mandsnavnet Hogni. Det synes dog betænkeligt at antage
en saadan dobbelt Sammensætning med et Mandsnavn. Dertil kommer, at
efter Kartet ligger Gaarden under den styrtbratte, omtr. 400 M. høie Væg af
Hongfjeldet; det synes rimeligt at søge eu Forbindelse mellem Fjeldets og
Gaardens Navne, og det første kan sikkert ikke være en elliptisk
Sammensætning af det sidste. S. B. formoder, at Iste Led staar i Forbindelse med
hanga, sigtende til den bratte (udoverhængendej Fjeldside. Jfr. Bd. IV,2 S. 286.
79. Torberskogen. Udt. tarbcCrsMjen. — Torgersekogh 1661.
Torberschoug 1723.
Sms. med Mandsnavnet I’ o r b e r g r, som endnu i den nyeste Tid har
været i Brug nordenfjelds.
80. Svalingen. Kaldes sve lia. - - Sualinghen 1661. Sveelien
1723.
Svalingen findes ogsaa i Hemnes, hvor det udentvivl er sms. med eng;
jfr. ogsaa Svalviken Tjøtta GN. 12, 5. Iste Led kunde være Adj. sval, kjølig.
Mulig kunde det vel ogsaa være Mandsnavnet S va li, som endnu i Nutiden
har været i Brug i det sydvestlige af Landet; s v al i findes ogsaa brugt som
Mandstilnavn. — Svelien er sms. med svið n., et afsvedet, ved Brænding
ryddet Sted. Det tør dog være muligt, at Matrikelnavnet er indkommet her
ved en Feil.
81. Damman. Udt. damman. — Damboe 1643. Dammen
1661. 1723.
Af Damm m., oldn. d a m m r, Dæmning. Ligger ved en Kvernbæk.
82. (iovasli. Udt.go’vassUa. — Godevaszlj 1661. Goevaslie 1723.
Har Navn efter Govandet; dette Navn tindes ogsaa i Velfjorden. Det
sigter maaske til rigt, godt Fiskeri; jfr. Godtjern i Eidskogen.
8.3. Votnan. Udt. vattnan. — Vatten 1661. Watne 1723.
Af v a t n n., Vand. Ligger nær flere Vande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
