Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
NORDLANDS AJIT
84. Kvastenbugt. Kaldes fjé’lle. — Quastenbugten 1661.
Qvasteenbugt 1723.
Af Kvasstein = KvatsteiD, Hvæssesten, Bryne. Maa sigte til, at en
saadan Stenart lindes i Nærheden.
85. Hammerli. Udt. hammarlia (ogsaa hort hammars-). —
Hammerlj 1661. Hammerlie 1723.
8(5. Languren. Udt. Idnyúla. —■ Languren eller Furrenæss
1723 (da ode og brugt under GN. 85).
Af it r ö f., Ur, Stenhob.
87. Mehammerdal. Kaldes me hammaren. — Med Hammer3dal
1661. Met Hammerdahl 1723.
Mehammeren, d. e. den midtre Hammer.
88. Sorlien. Kaldes søbctrslia. — Soerlj 1661. Sorlie 1723.
Daglignavnet Søbergs- betegner vel her: som ligger søndenfor et Berg.
89. Reppen ytre. Udt. ræppcl, Dat. -pan. — Reppen 1661.
Yttre Reppen 1723.
Udentvivl opr. Elvenavn, Reppa, den raske, hurtige. Se Elven. S. 190.
Den ligger ved Udlobet i Repsnndet af en Aa, der kommer nedover Fjeldet.
Jfr. GN. 65.
!)0. Sæternes. Udt. seternese. — Sætternes 1723.
Iste Led er vel sæt r n., Sæter, se Indl. S. 74.
i»l. Selfjord. Kaldes sa’ja. — Selffiord OE. 16. Sellfiord
1661. Sælfiorden 1723.
Ogsaa i Flakstad (GN. 18), hvor AB. har Formen af Selafiordom.
1ste Led maa være seir in., Sælhund. Navnet tilhorer egentlig den her
indgaaende Arm af Bindalsfjorden. Daglignavnet betyder: Sagen.
92. Sætran. Udt. si’’tran. — Sætter 1723.
Se GN. 90.
1)3. Hesimarken. Udt. hesimarJça. — Hæssemarchen 1723.
1ste Led er Esja f., en Stenart, i Nordland vel Klæbersten; skrives
ogsaa Hesja og har i Stedsnavne alm. denne Fonn. Jfr. Esjemark f., Jord,
som indeholder Splinter af Esja (Aasen;. Se ogsaa Ldsbl. 166. Jfr. Tjøtta
GN. 2.
94. Skotnes. Udt. skattnes. — Skuttenes 1559. Skottnis
1590. Schotnnes 1626. Sekottneß 1661. Sehotnes 1723.
Jfr. Skotnes i Leka, som sandsynlig er = Skutilsnes AB. 84. Dette
Navn maa vel afledes af s k u t i 11 m„ i Betydning af Skyttel, Vævskyttel
(se Bd. NV S. 372). Der er al Grund til at tro, at Navnet her er at
forklare paa samme Maade. Formerne fra 1559 og 1590 er ens ved begge Navne,
og det høie Nes, ved hvis Ende Gaarden ligger, har en Form, som gjør det
forklarligt, at det kunde sammenlignes med en Skyttel. Men det kunde
ogsaa passe til Stedsforholdene at forklare Navnet af skot n., Fremspring
af Land, især høit Land (Indl. S. 75). Skotnes er virkelig hjemlet som
ældre Form ved Buksnes GN. 13.
94,4. Trietviken. Udt. trmttvik-a.
Af {) r æ t a f., Trætte. De mange med dette Ord sammensatte Navne
maa sigte til, at der engang har været Strid eller Retstvist om Eiendommen.
Se Indl. S. 33 og Fritzner under f) r æ t a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
