Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
NORDLANDS AJIT
S tei n il ra., Sten lndl. S. 79-. Her sigter Navnet til en isoleret,
temmelig høi Fjeldknat lige ved Gaarden. Nutidsformen er Dat.
40. i). Steinsjøen. Udt. stci’nsf/cn.
Sjøen, af s j ó r m., føies især i Nordland, men ogsaa undertiden længere
Syd paa Kysten, til en Gaards Navn for at betegne dens Landingsplads ved
Søen. Se lndl. S. 81.
41. Gjerde. Udt. jele eller jce’le. — Giere 1661.
Steens-giære 1723.
Af g e r t) i n., indhegnet Jordstykke (lndl. S. 51).
42. Ølsaas. Udt. i/Ms. — Olsaas 1567. 0lt3aas 1610.
Oljiaas, Ølßaas 1614. ØU^aas 1661. Ulfsaas 1723.
•Qlvisáss, sms. med det i Fortiden meget almindelige Mandsnavn
g 1 v i i-. Se 1’nSt. S. 286.
43. Ainundsgjerdet. Udt. uinunnsjéle. — Aumsgierde 1567.
Aamundtzgierde 1610. Amundzgierre 1614. Aamundzger 1661.
Amundsgiærdet 1723.
Sms. med Mandsnavnet Amund (oftere Aamund , af det gamle Amundr.
Genitivformen -s viser vel, at Navnet ikke kan være saa gammelt som
fra MA.
44. Bjoru, Udt. bjoru hort bjørn . — Bierge 1567. Borge
1610. 1614. Biorghe 1661. Biorge 1723.
Af bj org f., som her ligesom almindelig, naar det staar som 2det Led,
har mistet sit g lndl. S. 43. jfr. Bindalen GN. 54 . Men Endelsen volder
Vanskelighed. Jeg kan ikke forklare den anderledes end som en, ellers ikke
i Nordland forekommende. Dativendelse i Flt., svarende til <> paa liere Steder
paa Ostlandet og Vestlandet.
45. Kiiyk. Udt. Jcnijk. — Knicke 1567. Knocke 1610.
Knoehe 1614. Knyche 1661. 1723. Ligger under Knvktind.
*Knjúkr m., bråt, rundagtigt Fjeld lndl. S. 61). Samme Navn som
Nyk i Lofoten og Vesteraalen.
40. Yik. Udt. lik. — af Vijk, Vika sokn AB. 89. Wieh,
Wiigh 1567. Vige 1610. Wiick 1661. Wiig 1723.
V i k f., Vik. Har Navn efter den Bugt, som nu kaldes Vikvaagen.
47. Somlioved. Udt. sdmmliau. — af Sømpnhofde AB. 89.
Semphoffuit OE 13. Semhouitt, Semhoffuitt 1567. Semhoffuitt 1610.
161 i Semhoffd 1661. Somhof 1723.
Iste Led i dette Navn og i GN. 50 er et gammelt Landskabsnavn, se
nedfr. under «Gammelt Bygdenavn». Sidste Led er liofuö n., Hoved, i
Stedsnavne brugt om fremspringende, noget svære Fjeldpynter lndl. S. 58
Her sigtes til Somhovedljeld, et isoleret Fjeldparti, som har et Fremspring
lige ved Gaarden.
43. Skaal vik. Udt. shalvíhœ. — Seholuigen 1610. Schaalluig
1614. Sekaahvig 1661. Schaalvig 1723.
Et temmelig hyppigt Navn. 1ste Led kunde være s kål i m., brugtom
et Hus langt fra Gaarden, et Skur (lndl. S. 74 . Jfr. Husvik. Det kunde
dog vel ogsaa undertiden være s k á 1 f., Skaal, hvorved Navnet vilde betyde
en rundagtig Vik, ligesom Ausa, brugt om smaa Viker: jfr. ogsaa Skaalljern,
som maa betegne et rundagtigt Tjern. Dette kan passe til den herværende
Viks Form. Samme Navn i en nyere Form er vel Skaalsvik i Melo og i
Gildeskaal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
