Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
NORDLANDS AJIT
88. Svinøen. Udt. svcé’nøiæ. — Swynøy (horende under
Søm-nes) OE. 13. Suindoe, Suinndoenn 1567. Suinnoen 1610. Suinnoe
1614. Suin 0 1661. Svinøen 1723.
Navnet kan neppe være det alm. Svinø al’ Dyrenavnet svin, da Udt.,
hvis Rigtighed jeg har hort bekræftet, synes at stride derimod. Vistnok for
kortes meget almindeligt Vokalen i svin som 1ste Sammensætningsled, men
dog neppe, hvor ikke Konsonant følger. Svinø i Lurø og Lødingen ligesom i
Vikten og Kolvereid udtales med lukt, langt i. Det tør være muligt, at 1ste
Led er (let i liere Stedsnavne bevarede Mandsnavn S v e i n i, en Sideform af
S v e i n li. Jfr. PnSt. S. 241. Sandsynligere er det dog vel, at det er
s vi ö inn, Partic. af s v i ö a, afsvide, afbrænde, altsaa * S v i ð n a ø y. Med
Hensyn til Betydningen kan sammenlignes Sviöa og Sviðningr i deres
hyppige Brug som Gaardnavn (se Indl. S. 80, det sidste (Svenningen) ogsaa
ofte brugt som Ønavn.
89. Orinøeii. Udt. armøia. — Ormo NRJ. III 187 trykt
Ørmøj. Ormoyen OE. 16 (da under Torget). Ormoenn, Ormøe 1567.
Ormoen 1610. Ormøe 1614. Orm Øen 1661 Ormøen 1723.
Ormøy, af Dyrenavnet orm r m., Orm.
90. Torget iiulre. Udt. tå’rge (Øen kaldes turglanne). —
Torg ar Fornm. S. VIII 288. IX 469. 501. Landn 105. 217 ’etc. i
Torgum Egils s. 10. i Torghom DN II 176. 1334. af Torgom AB.
89. Torgtíhenri OE. 16. Tliargenn, Stor Torgenn, Lilletorgenn 1567.
Torgenn 1614. Indr. Torgit 1661. Indre Torget 1723.
Torg a r f., Flt. af torg n., Torv. Findes som gammelt Gaardnavn
ogsaa i Elverum, Fitje og Hegre og i sms. Form i Trondenes Sand torg,
og desuden ret ofte som Navn paa Pladse og Smaaparter. Det har vist —
ialfald hvor det er gammelt Navn sin Oprindelse af, at der paa Stedet
engang har været Markedsplads. Det bliver altsaa ligebet ydende med ka up
angr, der ogsaa, hvor det forekommer som Gaardnavn, maa antages at have
havt denne Betydning. >e Bd. I S 56. III S. 318 Indl. S. 81.
90,4. Kvitingan. Udt. kvitingan. — Quittingen 1661.
Qvitlingen Plads) 1723.
Er en Øgruppe og et Vær nordvestlig for Sandvær GN. 73;. Kvitingen
er et hyppigt Navn paa Oer og Holmer; det maa sigte til livid eller hvid
agtig Farve af Berget.
90,0. Hensteinen. lidt. hænnstein. — Heenstein OE. 16
Kobbeveide under Torget . Ilænsteen (nævnt som Plads under Torget’
1723.
Et Vær langt ude tilhavs. Kan vel være *Heöinssteinn, sms. med
Mandsnavnet Heðinn. Jfr. 1’nSt. S. 120, hvor dette Navn dog ikke er
opført -s t e i n n er hyppigt som sidste Led i Navne paa høie Holmer og
Smaaøer.
90, 7. Kversteinen. Udt. kværstein. — Kuernestein OE. 16.
Kobbeveide under Torget). Quersten 1661. Qversteen (Plads) 1723.
Et Vær langt ude tilhavs. Iste Led er vel kvern f., Kvern. Navnet
sigter dog vist ikke til Bergarten, men maa sammenlignes med Kverno og
Kverna som Navne paa Øer, Holmer og Skjær. De kan «leia sigte til Øernes
Fonn, som er sammenlignet med en Kvernsten, dels til at Brændingen ligesom
maler omkring dem.
90,8. Torgværet. Udt. td ’rgirere. — Torglieveer OE. 16.
En Samling Smaaøer söndenfor Torglandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
