Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. BRØNN W
27
91. Torget ytre. Kaldes uttårjen. — af Vttorgom AB. 89.
Yttre Torghen OE. 14. Vtorgenn, Vdtorgenn, Wthorgenn 1567.
Vd-torgen 1610. 1614. Ytt. Torgit 1661. Yttre Torget 1723,
Ligger paa den ydre Side af Torglandet.
91,3. ßurøen. Udt. bu’røiæ.
* B ú i) a r ø y, af b ú ð f, Bod. Her maa vel tænkes paa en Fiskerbod
(Indl. S. 40). Navnet tindes ogsaa i Vega og i Steigen.
92. Heiloen. Udt. hdélløice. — Helleøyen OE. 16. lleloen,
Hilloen (! 1567. Heiloen 1610. 1614. Hell Øn 1661. Hælløen 1723.
Med Sikkerhed kan man vanskelig forklare Navnet, naar man ikke
kjender det i ældre Former. Sandsynligst er det, at Iste Led er hella f.,
fladt Berg, flad Klippegrund (Indl. S. 55 .
93. Tofte. Udt. táfft’. — Toffthe OE. 16 (laa under Torget .
Toffth, Toffthe 1567. Tliouffte 1610. Toffte 1614. Thoffte 1661.
Tofte 1723.
* T o p t f., Hustomt. Maaske har den opr. Fonn været Flt. " T o p t i r
(Indl. S. 82). Ligger paa Torglandet
94. Nordhus. Udt. no’lhús. — af nordra Husom AB. 90 (jfr.
af Midhusom smst.). Nordhus OE. 16. Nordhuus 1567. Norhus
1610. 1614. Nordhuuji 1661. Nordhuus 1723.
Betyder «Nordgaarden», hvilket her maa forstaaes i Forhold til Indre
Torget.
95. Kvaloeii. Udt. kvutøia. — Qualoe, Hualøenn 1567.
Qualloen 1610. 1614. Quallo 1661. Qvaloen 1723.
Se GN. 31
9<>. Fjelsoeii. Udt. fji’Usøia — Fiellarsøy AB 89. Ffiellesoy
OE. 16 (laa da under Torget). Fieldzøenn 1567. Fieljiløen 1610.
Fielldtzoenn 1614. Fiell’íuen 1661. Fieldsøen 1723.
F j allarsøy, sms. med det i Middelalderen og endnu i det 16de Aarh.
brugte -Maudsnavn F j all ar r. Se 1’nSt. S.Tl. Ldsb!. 173 Er nu en llalvø,
landfast med Torglandet.
97. Saltkjel marken. Kaldes sältermarkce. — Salkelssmarck
OE. 16 (liggende under Torget). Salttkielmarck 1567. Saltkiellmarck
1610. Saltkelmarch 1614. Saltkiermji 1661. Saltkielmarchen 1723.
Iste Led er saltketill m., en Kjedel til at koge Salt i. Saltkjelen
bruges ofte usms. som Stedsnavn; det tindes ogsaa sms. med -liolm, -vik og
-o. Alle saadanne Navne betegner Steder, hvor der i gammel Tid har været
drevet Saltblænding af Søvand. Samme Betydning har ogsaa endel Navne,
som er sms. alene med salt-, som Saltbu. Udtalefounen maa betragtes som
en Forkortning. Jfr. Ldsbl. 174.
98. Sauren. Udt. sau ren. ■— Sourenn 1567. Søuer 1610.
Sore 1614. Soeuren 1661. Souren 1723.
*Saurr m„ Skarn, Smuds, Søle; i Navne vel overalt at forstaa om
myret, dyndet Gi und (Indl. S. 73,. I ubest. Form findes det foruden paa
flere andre Steder i Steigen og i Flertalsformen Saura i Nesne, Rodø,
Gilde-skaal og Dverberg.
99. RodhjIlen. Udt. røh/Ua. — af Raudhello AB. 90.
Rod-helle OE. 14. Rodhellen, Redheílenn 1567. Bøhelle 1610. 1614.
Roehellen 1661. Rodhælle 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
