Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
NORDLANDS AJIT
Rauðhella, af Adj. rauör, rød, og det ovfr. nævnte hella f., flad
Klippegrund, som nu i det Nordenfjeldske ofte har faaet Formen Hylla.
100. Bolvær. Udt. Wlvcer, halrær. — Buluer 1610.
Bolgeuer 1611, Bolluer 1661. Bolvæhr 1723.
1ste Led er ßolga, som ogsaa forekommer usms. som Ønavn. Se
Mel o GN. 2.
101. 102. Torgnes. Udt. turnés (af’ en hort tar-. —
Torgenis, litle Torgenes 1567. Thorgenes 1610. Torgennes 1614.
Lille Torgheneji, Stor Thorgenejü 1661. Lil Torgnæs, Stor Torgnæs
1723.
Disse Gaarde ligger ikke paa samme 0 som Torget Torglandet . men
paa 2 forskjellige Øer tæt udenfor i samme Øgruppe.
102,6. Yerholinen. Udt. rerhälmen.
lste Led er vel veðr n., Veir, Vind, jfr. GN. 52.7. Men det kan
ogsaa efter den nuv Fonn være vedr m . Vædder, og Navnet maa isaafald
ligesom en hel Del andre Ønavno, som er sms. med Navne paa Husdyr,
forklares af, at man har brugt at sætte ud saadanne Ityr paa Havnegang
paa Stedet.
10:5. Yarliolmen. Udt. rarhålmen. — Varholm 1610. 1614.
Wærholmen 1661. Warholmen 1723.
Iste Led er sandsynlig v e r 11., Vær, idet e som ofte foran r med en
efterfølgende Konsonant er gaaet over ti) a. Det kan ikke være varða i
Betydning af Kømerke, da rd vel maatte være blevet til <tykt> 1, og Vokalen
vel ogsaa isaafald nu maatte være lang. Jfr. Varøen, Nesne GN. 11. — GN.
89—103 hører til Torgets Øgruppe. De flg. Gaarde ligger paa Fastlandet.
104. Hronno. Udt. hrø’nnøia. — Bron 0 1661. Bronoen
1723.
Se under Herredsnavnet.
105. Salhus. Udt. sa’fli s. — Salthus !) 1567. Sollius 1610.
Salhus 1610. 1614. Sallhus 1661. Salhuus 1723.
*Sáluhús, i MA. brugt som Betegnelse for Herberger, oprettede til
Bedste for Veifarende. Findes oftere brugt som Gaardnavn, saaledes ogsaa i
Nordfolden. Jfr. Ldsbl. 170
106. Mossem. Udt må’ssem 1 Brønnø paastodes udt. massøm .
Jfr. Mossæims færian (et Skib DX. II 250, 1349. Mossenn XRJ.
111 184. Mosszem OE. 15. Mossem, Moszinn 1567. Mo3erm 1610.
Mojiem 1610. 1614. Moeßem 1661. Xedre Mossum (Annexgaard
og Ovre Mossum med Wicherne (Klokkérgaard) 1723.
M o s h e i m r. Antages Elven. S. 104 i lste Led at indeholde et
Elvenavn Mossa, som endnu er i Brug i Gausdal. Muligt er det vel ogsaa, at
det er dannet ligefrem af m o s i m , Mose, mosgroet Myr. Gaarden ligger
ved en Bæk, som kommer fra en nærved liggende Myr.
107. Skarsaas. Udi. skals/isen. — Scharsaasen Underbrug
til Mosserngaardene) 1723.
Vel * S k a r ö s á s s, en Aas med et Skar.
107,2. Vikran. IJdt. ri’kran . - Wicherne 1723.
Synes at maatte være V i k r, Flt. af vik f., Vik, hvori den gamle
Fler-talsform har lioldt sig med senere Tillæg af den best. Aitikel. Findes ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
