Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
NORDLANDS AJIT
Af gro f f., Grav (Indl. S. 52). Udtaleformen maa være Dat. Det
tillagte God- maa vel ligesom i Govandet, Godøien o lign. betegne Stedet som
et godt Levested (se Indl. S. 39 under «Kosende Navne»),
23. Dyrnes. Udt. dý’rnes. — Diurnes 1610. 1614. — Dvrne^
1661. Dyrnes 1723.
* I) v r a n e s ?, af dyr n., Dyr, maaske i denne Forbindelse især Ken
eller Elg. Navnet forekommer temmelig ofte. I enkelte Tilfælde kunde det
vel ogsaa være sms. med Mandsnavnet D ý r i.
24. Krattaas. Udt. brattas.— Bratzaas 1567. Brataas 1610.
Braad Aass 1614. Brataa,3 1661. Brataas 1723.
* B r a 11 á s s, den bratte Aas. Ligger høit oppe ovenfor en bråt Li ved
Sørfjorden.
25. Enge. Udt. ænna. — Enge 1610. Enngi 1614. Ennglie
1661. Enge 1723.
•Engjar, se Brønno GN. 37.
2(5. 28. Hegge. Udt. hægge. — Hæggem OE. 15. Heggenn,
lleggim 1567. Heggenn 1610. lleggim 1614. Lil. Hegghetn, Hegghem
1661. Lil Hegge, Stor Hægge 1723.
Efter de Heste Skriftformer, deriblandt de ældste, skulde man antage,
at man her har det hyppige Navn Heggeimr, sms. af Trænavnet heggr
og h e i m r. Der er dog neppe Exempler paa, at et Navn paa -h e i m r er
blevet afslidt saa sterkt, som Tilfældet isaafald maatte være her. Da den
hyppige Navneform Hegge ellers pleier at komme af opr. Hegg in, sms. med
-vin, synes der at være Grund til her at antage den samme Oprindelse,
uagtet det af O. K. ikke findes regnet med blandt Sammensætninger med
-v i il. At man da skulde have ventet Udt. hr’jje ligesom i Stod og Egge,
kan ikke være en afgjørende Betænkelighed mod denne Forklaring, da
Opgaverne om Udt. i dette Amt ofte er aabenbart paavirkede af Skriftformerne,
-em og -im i de ældre Skriftformer kan være opstaaede ved Feillæsning for
-ene, -ine.
27. Lien. Kaldes iiårsl/ce. — Lidt 1610. 1614. Ljenn 1661.
Lien 1723.
Daglignavnet Uaarslien maa opfattes som et c nedsættende Navn» (se
Indl. S. 39). Gaarden ligger høit.
29. Hilstad. lidt. hiltßta. — Hillestad OE. 15. Hillistaid,
Hellestad 1567. Hilstad 1610. Hellestatt 1614. Hellstad 1661.
Hildstad 1723.
Kan være opr. * H i 1 d a r s t a ö i r, sms. med Kvindenavnet Hild r,
men mulig ogsaa ligesom Hilstad i Meldalen *Hildulfsstaöir, sms. med
Mandsnavnet Hildulfr. Se PnSt. S. 130 f.
30. Naustvik. Udt. nau stvikæ.— Nøssuighen OE. 15.
Nouss-uigh 1567. Nøjiuig 1610. Nojiuig 1614. Nøestuic-h 1661.
Nost-vigen 1723.
Iste Led er naust n., Nøst. Da der her har været gammelt
Kirkested, er det naturligt, at der har været en Samling af Nøst inde i Viken.
31. Itugaas. Udt. rå’gasen. — Rugaas, Rouass 1567. Bogaas
1610. Ragas (!) 1614. Rughaa.3 1661. Rugaas 1723.
Efter Formen kan det ligge nær at forklare Navnet som sms. med
ru gr rn., Rug; denne Oprindelse har Rugaas (Roaas) paa flere Steder paa
østlandet. Der tindes ogsaa flere Stedsnavne, sms. med Rug (som Rugbraaten,
Rugsveen, Rugland), paa Østlandet og Vestlandet, men neppe noget norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
