Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. VELFJORDEN
43
fjelds, ialfald ikke nordenfor Romsdals Amt. Det synes derfor lidet rimeligt
at forklare Navnet her paa denne Maade, især da Gaarden Jigger temmelig
høit og i en Helding mod Nord Hvis det ikke er et Opkaldelsesnavn,
hvilket ikke er meget sandsynligt, maa det derfor vel antages at have anden
Oprindelse.
32. Akset. Udt. alckset. — af Agsætre AB. 89. Axsszeter
OE. 15. Agsetter, Axsetthcr 1567. Agsetter 1610. Agsett 1614.
Axett 1661. Axet 1723.
Navnet findes ogsaa paa to forskjellige Steder i Filian Herred paa
Hit-teren (se Bd. XIV S. 76). Dets Forklaring er usikker.
33. Bru. Udt. brú. — Bro o OE. 15. Bruu, Broe 1567. Brow
1610. Broo 1614. Brue 1661. 1723.
*Brü f., Bro. Ligger ved en Strøm, over hvilken nu Landeveien gaar,
og over hvilken der altsaa ogsaa i Fortiden maa have været en Bro.
34. Toinasli. Kaldes li’an. — Thommerslidt 1610.
Tommes-lidt 1614. Tommeplj 1661. Tommeslie 1723.
Sms. med Mandsnavnet Thomas. Jfr. Bronnø GN. 5 og 7.
35. Nebbaasen. Udt. næblåsen. — Nepaafi 1610. 1614.1661.
Xæpaas 1723.
Sms. med Nebb m., en fremstaaende Spids (Aasen), her vel om en
frem-stikkende Fjeldpynt ligesom oldn. nef i ældie Navne.
36. 37. Iioli. Udt. rølice. — Roerlijd 1567. Rorlid 1610.
Rørlitt 1614. Ytter Rorlj, Røerlj, Inndr. Rorlj 1661. Yttre Rørlie,
Indre Rørlie 1723.
1ste Led indeholder maaske et Elvenavn af Stammen røyr- paa den
nær Gaarden løbende Aa. Jfr. Elven. S. 204.
38. Drevland. Kaldes drevUce. — Dreuland 1610. 1614.
Dreff-land 1661. Drevland 1723.
*D rifl and? Drevlaud findes ogsaa i Vefsen, hvor det er sms. med
Elvenavnet Drevja. Her er der intet nævneværdigt Vandløb. 1ste Led er
sandsynlig drif n., noget, som driver, i Stedsnavne vel nærmest at forstaa
om Snedrev. Gaarden ligger i et temmelig høit og formodentlig veirhaardt
Pas mellem to Fjelde.
39. Saus. Udt. sans. — Sødhus OE. 16. Sodhus, Sødhuus
1567. Søhus 1610. 1614. Søehuus 1661. Søuhuus 1723.
*Sauöahús n., Faarehus, Sauefjøs; i Nutidsformen sammendraget paa
en lignende Maade som Fjos, Fjøs af féhús, hvilket Ord ogsaa findes brugt som
Gaardnavn. Saus- findes ogsaa i nogle andre Navne, hvor det mulig har
samme Oprindelse som her, f. Ex. i Sausjordet i Aal og i Vossevangen. Men
det er ellers i Sammensætninger vanskeligt at adskille fra en Stamme
sauö-(sauör m. , som maa betyde en Strøm (jfr. Bd. I S. 361. III S. 25). At
formode, at vi har den sidste Stamme i Navnet lier, vilde ikke være rimeligt,
bl. a. af Hensyn til 2det Led, uagtet Gaarden ligger ved en fossende Elv,
Sauselven.
40. Skog. Kaldes på’llsjcögen. — Skouffuen 1610. Sckoughen
1661. Schoug 1723.
* Skógr m., Skov. Daglignavnet er sms. med Mandsnavnet Paa], som
i Sammensætninger i Regelen udtales med lang Vokal og «tvkt« 1. Samme
L’dt. som her har man dog ogsaa i Vefsen GN. 27 samt i Paalsrud i Oier og
i V. Gausdal. Se Bd. IV, 1 S. 177. 199.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
