Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDLANDS AMT.
41. Xordl’j eld mark. Kaldes mdrkæ. — Norfieldmarck 1610.
1614. Nordfieldm$> 1661. Norfieldmarchen 1723.
42. Flatino. Udt. flatmó. — Flagmou 1610. Flagmo 1614.
Flaehmoe 1661. Flagmoen 1723.
Skriftformerne er vist ikke at anse som Forvanskninger af det nu
brugelige Navn, men som et ældre, noget forskjelligt, som dog vel har omtrent
samme Betydning. Flag- kan vel nærmest sættes i Forbindelse med Flak n.,
Bræt, Skive, ogsaa vid Flade (Aasen og Ross).
43. Vasbotn. Udt. vässbuttn. — Watzbottin 1610. 1614.
Wajibotten 1661. Wasbotten 1723.
Har Navn af, at den ligger ved den sydostre Ende af Sansvandet jfr.
Indl. S. 45 under botn).
44. Aas nedre. Kaldes né’räs. — Aass OE. 16. Aass,
Neder-aas 1567. Aas 1610. 1614. Ner Aaß 1661. Nedre Aass 1723.
Ligger temmelig høit ved Sausvandet, men dog noget lavere end
GN. 45.
45. Aas ovre. Kaldes ø"verus. — Offueraass 1567. Øffr-Aaß
1661. Øveraass 1723.
4(5. Haugen. Udt. Iidjen. — Hough 1567. Hougen 1610.
1614. Høyenn 1661. Højen Í723.
*Haugr m., Haug (Indl. S. 53).
47. Djupaunet. Udt. j?paune. — Diubonn 1567. Dybaaen
1610. Dvbann 1614. Dyp Øune 1661. Diupoune 1723.
Det er ikke let at afgjøre, hvad Djup- sigter til i denne Forbindelse;
der er ikke noget Vandløb ved Stedet.
48. Meby. Kaldes hakaune. — Midbv, Midbye 1567. Medby
1610. 1614. 1661. Medbye 1723.
* M i Ö b v r, Midtgaarden, Mellemgaarden, af Adj. m i ö r, midtre, og
bvr (bær) m., Gaard (Indl. S. 47. Almindeligere Navn er Meðalbýr,
Melby. Navnet synes her neppe at kunne sigte til en Udpartning af en
ældre Gaard. Det har mulig sin Grund i, at Gaarden ligger paa Overgangen
mellem Sausvandet og Strengevandet. Daglignavnet er sms. med
ilands-navnet Haakon, som nu tieresteds er blevet til Haakan, Haakaa og i
Sammensætninger til Haaka-.
49. Aspli. Udt. dspliæ.— Aspelid 1610. Asplitt 1614. Aßpelj
1661. Asplie 1723.
50. Graven. Udt. graven. — Graff 1614. Graffuen 1661.
Graven 1723.
*Grof f., jfr. GN. 22. Den opgivne Udtaleform maa opfattes som Dat.
51. Dønnesli ytre. Udt. dø’nnesl’tæ. — Dønislidt 1610.
Dønnis-lidt, Donneslitt 1614. Dønnislj 1661 Dønnislie 1723.
Sms. med Mandsnavnet Dønnes, som er opstaaet af Dionysius og navnlig
har været i Brug i Nordland, ogsaa i Formen Dines (Aasen, Navnebog S. 78 .
52. Dønnesli indre. Kaldes krcé’kan.
Daglignavnet kommer af kr iki m., Bøining, Bugt, nu i Folkespr.
Krike m., hvoraf Ross fra Bindalen anforer Sideformen Kreeka, i Betydning
af en Afkrog. Det falder saaledes i Betydning sammen med Navnene Raa
og Kraa. Krækan er best. Flt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
