Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. VELFJORDEN.
45
53. Strøm. Kaldes aune eller bru aune. — Strom, Strøm
1567. Strom 1614. Strømm 1661. Strømme 1723.
•Straumr m., Strøm, lagger ved den under GN. 33 (Bru) nævnte
Strøm, som danner Afløbet for Strengevandet. Daglignavnet Bruaune sigter
til den paa anf. St. omtalte Bro. Det er vel ikke usandsynligt, at denne
Gaard er den samme som Hegg s trau mr AB. 90, se under «Forsvundne
Navne».
54. Flagholinen. Kaldes lia hnen. — Laa 1723 under
Op-sjøen.
Ligger paa en liden, næsten omflydt Halvø. Iste Led kan være det
under GN. 42 omtalte Flak.
55. Øien. Kaldes maltenøiæ. — Øyenn 1661. Øven 1723.
En 0. Daglignavnet er sms. med Mandsnavnet Morten.
5(5. Nævernes. Udt.næmmnés. — Neffworness OE. 15.
Neffuer-nes, Neffuernis 1567. Neffuenes 1610. 1614. 1661. Nævernæs 1723.
Samme Navn findes ogsaa i Mo og i Sortland, paa hvilket sidste Sted
det 1610 skrives Natfuernes. Det kunde forklares af næ f r f., Næver,
saaledes at det betegnede et Nes, hvorpaa der var Birkeskov. Den gjentagne
Forekomst af det samme Navn gjor dog denne Forklaring mindre sandsynlig.
Fra Betydningens Side vilde det være mere tilfredsstillende at forklare det
af ’Nafarnes, af nof f., fremstikkende Hjørne; men Formerne fra 1530
og 1567 gjør dette betænkeligt; S. B. antager dog opr. *Nefrnes muligt,
saaledes at Nof som Gen. har dannet baade Nafar og Nefr. Endelig
kunde man tænke paa det undertiden forekommende Elvenavn Nævra (se
Elven. S. 176). I Mo er denne Forklaring ikke usandsynlig; her kan den
ogsaa mulig være den rette, skjønt der kun er en kort Bæk ved Gaarden.
57. Op.sjøen. Udt. öppsj’øn. — OpjSuin 1610. Vpsuinn, Vpsiunn
1614. Opsiun 1661. 1723.
Navnet tilhorer udentvivl egentlig Opsjøvandet og maa betegne: den
høit liggende So eller den indre Sø.
58. Bakken. Udt. bakken, kaldes ogsaa oppsjøbalzlcen. —
Banke 1610. 1614. 1661. Bachen 1723.
5!). Røirviken. Udt. røirvikce. — Boruig 1610. 1614.
Boer-uich 1661. Rørvigen 1723.
Navnet forekommer ofte, her i Nordland ogsaa i Hammerø, Tysfjorden,
Evenes og Vaagan. Hvor Stedet ligger ved Ferskvand, ligger det nær at
forklare Iste Led af r øyr r m., Rør, Siv; men hvor det som her ligger ved
Saltsoen, er denne Forklaring ikke mulig. Sandsynligere er det her røyrr m.,
Stenrøs, Stenhob. Jfr. Brønno GN. 63.
60. Langfjord. Udt. langfjölen. — Langefioffnn (!) 1567.
Langfiord 1610." 1614. 1661. Langfiorden 1723.
*Langifjorðr. Ligger ved den inderste, lange og smale Arm af
Velfjorden, og Navnet tilhører egentlig denne.
(il. Sjøli. Udt. sý’lían. — Sollitt 1567 ? Soerljen 1661.
Soer-lien 1723.
Ligger høit oppe ved den inderste Vik af Langfjorden. Navnet er
hyppigt, men bruges vel elleis i Regelen om Steder, som ligger ved Indsoer.
62. Fjelddalselv. Kaldes æhæ. — Fieldals Elv 1723.
Ligger ved en Elv, der falder ud i Bunden af Langfjorden. Jfr.
GN. 65.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
