Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
NORDLANDS A.AIT.
63. Dypaasmark. Kaldes juratne.— Dypuaßm$L 1661.
Diup-aasmarchen 1723.
Dypaas- i Matrikelnavnet er udentvivl opstaaet ved en tidligere
Feil-læsning for Dypvas-, Juvatnet, af *Djiipvatn, er et lidet Vand, der ligger
dybt mellem bratte, høie Fjelde.
64. Troklliaug. Kaldes dslakkaune.— Throlhoug 1610.1614.
Trollhoug 1661. Troldhougen 1723.
Daglignavnet er sms. med Mandsnavnet Aslak, der ogsaa har været i
Brug i senere Tid. Troldhaug maa vel forstaaes om en Haug, hvor man har
troet, at Underjordiske holdt til.
05. Fjelddal. Kaldes tarmaune. — Fieldall, Fielldall 1567.
Fieldal 1610. 1614. 1661. Fieldahl 1723.
Ligger nær Udløbet af Fjelddalselven. Daglignavnet er dannet af Navnet
paa den inderste, lange og smale Vik af Langfjorden, nu Tai menden, opr. vel
Tarmen. Dette er Ordet jiarnir m., Tarm, som ogsaa ellers findes brugt
som Navn paa lange og smale Viker eller Tjern. Jfr. de svenske Sønavne
Tarmen og Tarmlången. I det sydøstlige af Landet findes Ordet ogsaa som
Gaardnavn, da vel sigtende til lang og smal Jordvei. Se Bd. I S. 38.
66. Oren. Kaldes langfjöløræ. — Ørenn 1661. Øren 1723.
Af øjr r r f., Øre, Banke af Grus og Sand (lndl. S. 88). Ligger ved en
Bæks Udløb i Langfjorden.
67. Osterfjord. Kaldes dalemne. — Oustefiord 1610.
Øste-fiord, Ostefiord 1614. Østefiord 1661. Østerfiord 1723.
Matrikelnavnet maa have sin Grund i, at Gaarden ligger paa Østsiden
af Langfjorden. Jfr. Brønnø GN. 70. Daglignavnet Daalaunet maa udentvivl
forklares som en Forkortelse for Daalaa-aunet, som er opstaaet ved
Ligedannelse af Dala-,
68. Engelvik. Udt. (e’ngelciJçæ. — Ingelluigen 1610.
Engell-uig 1614. 1661. Engelvig 1723.
Vist et forholdsvis nyt Navn, sms. med Mandsnavnet Ingjaldr, i
nyere Tid Ingjeld, Ingull og Engel. Jfr. Aasen, Navnebog S. 25.
6Í). Haakon. Udt. raken. — Rokæ OE. 16. Ragenn 1567.
Rogin, Roggen 1610. Regginn 1614. Rochenn 1661. Raaehen 1723.
Navnet tilhører sandsynlig egentlig en meget smal Vik af Velfjorden,
ved hvilken Gaarden ligger. Jevnsides med denne gaar en meget bredere
Bugt ind, som efter Kartet kaldes Storraaken. Navnet maa vel sættes i
Forbindelse med Raak f., i Betydning af Stribe, Fure, Strimmel (se Aasen og
Ross). Beslægtet hermed er vel Raaken som Navn paa en Su i X. Land.
Naar ellers Raak forekommer i Stedsnavne, udgaar det i Regelen fra råk n.,
Kreaturvei, Havnegang. Hvis den opgivne Udtaleform er rigtig, maa den være
en Dativform.
70. Børjøreii. Udt. børiørce. — Ørenn 1661. Biørgøren
1723.
Ligger paa et, formodentlig oporet Nes ved Hovedelvens Udløb i
Fjordarmen Storborja; jfr. GN. 75 og 78.
71. Sorfjeld. Udt. sørfjælje.
72. Tettingsdal. Kaldes Tcalbeinxfjælle. — Titting,3dal 1661.
Tettingsdalen 1723. Her findes et Fjeld Tettingen samt Tettingelven
og Tettingvand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
