Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. VELFJORDEN.
47
Jeg kan ikke afgjøre, om Navnet Tettingen opr. tilhører Vandet eller
Fjeldet; et beslægtet Navn er formodentlig Tetingheien Mo GN. 51. S. B.
antager, at det opr. er Navn paa Fjeldet; det kan da være afledet af Adj.
tett og maaske betegne et Fjeld, som er kompakt og uden Revner. Daglignavnet
er sms. med Mandsnavnet Kolbeinn, som endnu ved 1520 sees at have
været meget brugt nordenfjelds og vel ogsaa senere har været i Brug.
73. Strompdal. Udt. stromjxlalen. — Strømdal 1661.
Strømp-dal 1723.
Ligger ved en Tverelvs Udløb i Lomselven. Samme Navn er
Stromp-dalen i Grong ved en Tverelv til Lindseta og Strømpdalen, en Fjelddal i Mo
med en Bæk, som gaar ud i Bjellaaen. Det indeholder vel et Elvenavn
* Strompa, som ellers ikke kan paavises som saadant, mulig beslægtet med
det af Ross fra det Nordenfjeldske anførte Adj. strumpen, som gaar
stolprende og snublende. Jfr. Bd. XV S. 298. Elven. S. 249. 310.
74. Lomsdal. Udt. lö’mmsdalen. — Lomsdal 1723. Ligger
ved Lomselven.
Elvens Navn maa komme af Fuglenavnet 1 ó m r m., Lom. Den har
efter Kartet Tilløb fra Lomtjernene.
75. Storbørja. Udt. storbørja. — Storborge 1610. 1614. St.
Biorghe 1661. Storbiørge 1723.
Ligger ved Bunden af en større Bugt af Velfjorden og GN. 78 ved en
mindre, med denne parallel Bugt. Efier Kartet bærer Bugterne de samme
Navne, og de tilhører udentvivl opr. dem. Saaledes ogsaa antaget N. Fjordn.
S. 62, hvor Navnet Børja sættes i Forbindelse med det paa flere Steder fore
kommende Elvenavn Borga. Se ogsaa Elven. S. 21. Ogsaa her er Navnet
sandsynlig opr. Elvenavn, som kan være gaaet ligefrem over paa Fjordarmene,
der navnlig Storbørja med sin langstrakte og temmelig smale Form kunde
være betragtede som Fortsættelse af Elvene. Saaledes kunde Fjordnavnets
usædvanlige Form forklares.
76. Tømmermo. Kaldes langåsen. — Tømmermoen 1723.
Ligger ligesom den flg. Gaard ved en i Storbørja udfaldende Elv.
77. Granaas. Udt. granåsen. — Granaas 1723.
78. Lillebørja. Udt. lihlbørja. — Lille Børgge 1610. Lil.
Biøerge 1661. Lil. Biørge med Qvitnesset 1723.
Se GN. 75. Kvitneset er nu efter Kartet Navn paa en Plads.
79. Drauvik. Udt. drauvikæ. — Drefftiighen 1661.
Drou-vigen 1723 (havde da ligget øde over 12 Aar).
Iste Led er vel draugr m., Dødning. Jfr. Bd. II S. 184.
80. Sildkoven. Udt. sí’UMven. — Sillekouin 1610. 1614.
Sildkouen 1661. Sild Koven 1723.
Sidste Led er vel Kove m., trangt Landskab, indesluttet af bratte Høider
(Ross . Det forekommer undertiden i Stedsnavne, især ligesom her som 2det
Sammensætningsled. Sildkoven betegner da vel en af Fjelde indesluttet, trang
Fjord, i hvilken Silden pleier at gaa ind. Her sigtes vel til en Vik af
Storfjorden (paa Kartet kaldet Lillefjorden , ved hvis Munding Gaarden ligger.
81. Storviken. Udt. stijrvilc-æ. — Storuighen 1661.
Storvigen 1723.
82. Storfjord. Udt. störfjölen. — Storfiord 1610. 1614. 1661.
1723.
Har Navn efter en Fjord, en Arni af Velfjorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
