Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
5. TJØTTA
51
Beitstaden forekommer som Navn paa smaa Vande. Det maa komme af
magi m., Mave, og sigte til en Eiendommelighed ved Vandenes Form.
Magi antages Bd. I S. 289 at have været et gammelt Navn paa en Udvidelse
af Glommen, nu bevaret i Gaardnavnet Magesten i Tune, og det samme Ord
formodes Bd. IV, 1 S. 176 at have været Navn paa et Parti af Elven Rolla
i Øier. Jfr. ogsaa Katmagen, Navn paa et lidet Vand i Mosviken.
3. Havn. Udt. hammn. — Haffnn NRJ. III 179. 1567. Hafnn
1610. 1614. Hauffnn 1661. Hafn 1723.
* H o f n f., Havn (Indl. S. 58).
4. Fjordholmen. Udt. ikke opg. — Fiordholmen 1723.
En 0 udenfor Mundingen af Velfjorden.
5. Andalen. Udt. a’nndalen. — Anndall OE. 15. Anndall,
Andall 1567. Anndal 1610. 1614. Anndall 1661. Andahlen 1723.
Ligger nær en Aas Udløb i Andalsvaagen. Navnet kunde være ligefrem
sms. med Fuglenavnet ond f., And; men da man har et Elvenavn af samme
Stamme (se Elven. S. 4), tør det være rimeligere at antage, at Gaardnavnet
indeholder et Elvenavn *Qnd eller * A n d å. Jfr. Andalen, Navn paa en
Elvedal i Ytre Rendalen, gjennem hvilken der gaar en Elv, som kommer fra
Antjernet og falder ud ved Andraa. Se Bd. III S. 364.
6. Høivik. Udt. høi’vika. — Høuig 1610. Høuog 1614. Høeuich
1661. Højvigen 1723.
Høi- er ofte opgivet som nnv Udtaleform i nordlandske Navne.
Saadanne synes ikke alle at have samme Oprindelse. Her er det vel sandsynligst
at antage, at 1ste Led ligesom i GN. 8 er h ø y n, Hø. Navnet sigter vel
til, at Stedet opr. kun har været Slaatteland, maaske Underbrug til Gaarde i
Nordsømn paa den anden Side af Fjorden. Se Indl. S. 59. Høivik findes
som Gaardnavn ogsaa i Dverberg.
7. Lauknes. Uclt. lau’knes. — Løehnes 1661. 1723.
Af 1 a u k r m., Løg, i Navne sigtende tit vildtvoxende Løgarter (Indl.
S. 64).
8 — 10. Høiholm. Udt. høi’hålm. — af Høyholme AB. 87.
Sødre Høgheholz (!) OE. 16. Hoholm, Offuerhoholm, Øffre Høholm,
Høchholm 1567. Høholm 1610. 1614. Søer Høyholm, Medhøyholm,
Nord Høyholm 1661. Sør Højholm, Mithøjholm, Nordhøjholm 1723.
Høyholmr, af h ø y n., Hø, og h o l m r m. (Indl. S. 59 og 56). Disse
Gaarde ligger ligesom GN. 11 paa et lavt Forland, som er meget udsat for
Havvinden, og som vel har været lidet skikket for Kornavl. Jfr. GN. 6.
11. Brodlos. Udt. brø’løs. — Brødløss, Brodlos, Bradloes
1567. Brøløβ 1610. Brodløβ, Brødløβ 1614. Brøløes 1661. Brøløs
1723.
* B r a n d l ø y s a, af b r a u d n., Brød, og l ø y s a f. (ogsaa l a u s a f.
og l ø y s i n.), af Adj. l a u s s, som i Stedsnavne udtrykker Mangel paa det,
som 1ste Led betegner. Brødløs findes ogsaa i Skaatø og som forsvundet
Gaardnavn i Raade. Samme Betydning har Mjølløs, der findes i Skjeberg,
i Rygge og i Lardal (Bd. 1 S. 250). Navnet maa have sin Grund i, at Jorden
her var lidet egnet til Kornavl. Jfr. GN. 8.
12. Vevelstad. Udt. vø’velsta. - Veffuelstad 1567.
Weffuelstad 1610. Weuelstad 1614. Weffuelstad 1661. Vevelstad 1723.
* V i f i l s s t a d i r, sms. med Mandsnavnet Vifill. Se PnSt. S. 280.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
