Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
52
NORDLANDS AMT.
12,5. Svalviken. Udt. sva’lvika.
Forklares vel snarere af Adj. s v a l r, kjølig, end af det sjeldne
Mandsnavn S v a l i, som neppe i senere Tid har været brugt paa denne Kant af
Landet.
12,9. Osodden. Udt. o’sadden.
13. Forvik med Remmen. Udt. färrvika. — Furevigen,
Plads under Vevelstad, 1723. — Remmen, Plads under Vevelstad,
1723.
1ste Led i Forvik kan ikke være Elvenavn, da der intet Vandløb er
paa Stedet. Det er sandsynlig Trænavnet f u r a, som nu paa Helgeland
udtales Fora, Faar(r)a (se Aasen og Ross). Remmen skal endnu være Navn paa
en Plads; om Navnet se GN. 77.
14. Korsvik. Udt. ka’rsvika. — Korsuig 1661. Korsvigen
1723.
Af de forskjellige Betydninger, hvori Kors (k r o s s) maa opfattes i der
med sammensatte Stedsnavne (se Indl. S. 62), er det vel her rimeligst at
forstaa det ligesom i det paa flere Steder forekommende Korshavn om et Kors,
der var opreist som Seilmerke for Søfarende.
15. Vistnesdalen. Udt. vé’sstnésdalen. — Dall 1661.
Wistnesdalen 1723.
Sms. med den flg. Gaards Navn. Ligger oppe i en Bækkedal lidt
søndenfor denne.
16. Vistnes. Udt. vé’sstnes.— Wistnis, Wistenes 1567.
Vistnes 1610. 1614. 1661. Wistnes 1723.
Gaarden ligger ved Mundingen af Fjorden Visten, paa hvis anden Side
Visthus (GN. 38) ligger; begge Gaardnavne maa være dannede af Fjordens
Navn. Dettes gamle Form har sandsynlig været * V i s t i, som mulig igjen
er dannet af et gammelt Navn * V i s t (* V i s t r) paa den i Bunden af Fjorden
faldende Elv, der kommer fra Vistvandene. Det samme Fjordnavn har
formodentlig ogsaa været baaret af den Bugt, som fra Langfjorden i Romsdalen
gaar ind til Vistdalen, hvis Navn 1494 skrives Wissterdal. Dette
forudsætter opr. * V i s t a r d a l r, som maa være sms. med Gen. af et Elvenavn Vist.
Ogsaa det paa flere Steder forekommende Gaardnavn Vist, Viste, Vister kan
ialfald i endel Tilfælde formodes at være dannet af det samme Elvenavn. S.B.
antager, at Navnets Betydning kan have været: «den stille, rolige». Se Bd. I
S. 154. IV, 1 S. 76. IV,2 S. 291. N. Fjordn. S. 62. Elven. S. 299.
17. Kilen. Udt. ki’ló. — Kiille 1567. Killen 1610. 1614.
1661. Yttre Kiilen 1723.
*K i l a f., en sandsynlig Sideform af kill m., smal, dybt indtrængende
Vik (se Indl. S. 60). Ogsaa i Rødø (GN. 6l) og i Trondenes er Navnet efter
Udt. Hunkjønsord. Denne Gaard ligger ved den ydre Del af en smal, langt
indgaaende Vik paa Vestsiden af Visten, medens den flg. Gaard, Langkilen,
ligger ved sammes Bund.
18. Langkilen. Udt. la’ngkiló. — Langkill 1610. 1614.
Langkillenn 1661. Langkiilen 1723.
Se fig. GN.
19. Kilmarken. Udt. ki’lmarka. — Kiilmarch 1661.
Kiilmarchen 1723.
Ligger et Stykke indenfor Langkilen ved den Aa, som løber ud i den
nævnte Vik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
