Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. TJØTTA Gl
20. Storvik. Kaldes ý’tterstranna. — Ytre Strand med
Stor-vigen 1723.
21. Strand. Udt. strdnna. — Strand 1610. 1614. 1661. Indre
Strand 1723.
* S t r o n d f., Strand (Indl. S. 79).
22. Yasseng. Udt. vasscenn. — Wadsenng 1661. Vas Eng
1723.
* V a t s e n g, Engen ved Vandet. Ligger ved et lidet Vand,
Vasseng-våndet.
23. Aasen. Udt. åsen. — Aasenn 1661. Aasen 1723.
24. Aasmarken. Kaldes stormarlçß. — Aasmarchen 1661.
1723.
25. Auslien. Udt. au slia. — Oußliie 1661. Ouslien 1723.
Se flg. GN.
2(>. Ausa. Udt. au só. — at Auso AB. 88. Ouszenn 1567.
Aasenn 1610. Ossenn 1614. Øußenn 1661. Ousen 1723.
Ansa, af a u s a f., en Øse, der ofte bruges som Navn paa Gaarde og
Pladse, mest efter en rund Bugt i Nærheden, ligesom Koksa, der som
Fælles-ord har omtrent samme Betydning. Her synes der efter Kartet ikke at være
nogen Bugt i Nærheden, som skulde begrunde et saadant Navn. Derimod
er det maaske muligt, at den Aas, hvorpaa Gaarden ligger, kunde være
sammenlignet med en Øse. Auslien maatte isaafald være sms. med denne
Gaards Navu. Man kunde ogsaa tænke paa et Elvenavn Ausa paa den Aa,
der kommer fra Ausvandet og gaar ikke langt fra begge Gaarde. Man kan
dog ikke ellers paavise et saadant Elvenavn, om man end vel har samme
Stamme i Elvenavnet Ausunda (Elven. S. 8).
27. Tangvik. Udt. tdnqvilça. — Tanguig 1661. Tangvigen
1723.
Sms. med Plantenavnet Tang.
28. Aarstrand. Kaldes aurslætten. — Arestrand 1610.
Arrestrand 1614. Whrstrand 1661. Aarestrand 1723.
Matrikelnavnet er vel opr. *Arstrond, Stranden ved Aaen, jfr.
Aar-sand, Bindalen GN. 39. Hvis Udt. af Daglignavnet er rigtig opgivet, maa sidste
Led være Slætt f., Slaatteland, og den opgivne Form være Dat. 1ste Led er
a ti r r m., Grus.
29. Lakselven. Udt. lakseelva. — Lax Elffuenn 1661. Lax
Elv 1723.
Har Navn af en Elv, ved hvis Udlob den ligger. Elvenavnet, som
ogsaa forekommer paa flere andre Steder, maa hentyde til rigt Laxefiske.
30. Laksvatnet. Kaldes IdJcsmarka. — Laxuatten 1661.
Lax-vatne 1723 (da øde og brugt under Lakselven).
Ligger ved Laksvatnet, som gjennemstrømmes af Lakselven.
Laks-marken maa være en elliptisk Sammensætning istedenfor Lakselvmarken eller
Laksvatnmarken.
31. Sæteren. Udt. sætra. — Setter 1661. Sætter 1723.
Af sæt r n., Sæler, cu i Regelen gaaet over til Hunkjønsord (Indl.
S. 74).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
