Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
NORDLANDS A.AIT.
har været * M y n (1 a. Dette gjøres dog usikkert ved den ovfr. anførte Form
af Gaardnavnet fra c. 132:3, som snarere tyder paa en sterk Fonn af Ønavnet.
S. B. antyder, som en Mulighed, at *Mynda kunde være en Afledning af
mund f., Haand, idet øens Form kunde have givet Anledning til at
sammenligne den med en Haand. Analogier fra Betydningens Side kunde man isaafald
vel have i det opr. Navn paa Handnesøen i Nesne og i Lovunden i Lurø (se
nedfr.).
83. IÍ rastad. Udt. Ira sta. — Brastad 1610. Bradstatt 1614.
Bradstad 1661. Bragstad 1723.
*BrattsstaÖir, sms. med Mandsnavnet Brattr. Se 1’nSt. S. 61.
Ldsb]. 184.
84. Tjøtta med Svinnes. Udt. Ijøttö. — Þjotta Fornm. s. IV
231. VIII 370 osv. Snorra Edda. Thiotta, Thiottan (Nom.), Thiotto
(Akk.), af Thiottonne AB. 88. [Thvtten OE. 16;. Kiøttin 1610. 1614.
Thiottoen 1661. Tiotoen 1723. — Suinnes 1567. 1614. 1661.
Sviness 1723.
Þjótta f. Samme Navn har ogsaa en 0 ved Trondenes i Senjen.
Paa Kystkartet er Kjotta ogsaa anført som Navn paa en Grund ved Horsvær
i Brønnø. Gaardnavnet Tjøtte i Klep er maaske ogsaa samme Navn. S B.
antager, at I’j ótta mulig er afledet af J)j (i n., den tykkeste Del af Laaret
(Elven. S. 337;. — Svinnes kan ikke sikkert forklares, naar man ikke har
ældre Former af det; jfr. Brønno GN. 88.
85. Offersoen. Udt. affersøia, — Offersoenn 1567. Oferoen
1610. Offer jjøen 1614. 1661. Offersoen 1723.
"Orfy risøy, sms. med Gen. af ór fy r i eller órfiri n. =
or-f j a r a f.. Torlægning i Ebbetiden af en større Strandstrækning, som ellers
dækkes af Søen (Fritzner). Som Stedsnavn maa dette da betegne en
Strækning, som kun er overskyllet ved høi Sø. Ofiersø forekommer ogsaa i Lødingen
og i Buksnes; det sidste skrives AB. 9G O r fy risøy. I Buksues er det en
Halvø, som ved et meget lavt Eid, som vel tidligere har været overskyllet
ved Flodtid, er forbunden med Vestvaagøen. Efter DK. er Offersø ogsaa
Navn paa en liden Halvø ved Husby paa Tomma. Oen her, som ved et Par
smale Sunde er adskilt fra Tjøtta, er efter Kartet ved en ganske smal Strøm,
som ved Lavvande er tør, skilt fra Aisten. Det enstydige O r f j a r a var i
Sagatiden Navn paa en Strækning paa Orknøerne, som nu heder Orfer.
Ogsaa lier er der lignende Naturforhold (Munch, Saml. Afhdl. III S. 113 .
Der er ogsaa Spor til Navnet Orfyrisøy paa 2 Steder paa Island (Kålund I
S. 5. 458. Orfyri maa efter S. B. være opstaaet af Or fy r vi, hvori i er
omlydt til y paa Grund af det etterfølgende v.
85, 1. Gaarden. Udt. galen.
85.2. Vaagen. Udt. rajen.
Ved en paa Sydsiden af Oen indgaaende Vik.
85.3. Lunden. Udt. tonn’.
Se Brønnø GN. HO.
85,5. Tøm mer viken. Udt. tømmervlka.
85.0. Klipen. Udt. Ml’pen
Findes som Gaardnavn ogsaa i Hegre, hvor det dog er sterkt
Hunkjøns-ord, samt i Kvernes og i Flertalsform Klipe i Kinn og i Stranden. Samme
Navn er vel ogsaa det paa østlandet som Navn paa Smaajorder ofte brugte
Klypa. Det maa udledes af Klip m., Klipa, Klypa f, Haandfuld, en liden
Smule (Aasen og Ross1, og kan saaledes have betegnet et lidet Jordstykke.
Jfr. Bd. XV S. 17.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
