Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. TJØTTA
Gl
85, 7. Myren. Udt. mij’ra.
85, 8. Troen. Udt. trø’a (tildels sagdes trø’øia).
Af Trø f., oldn. troð f., indhegnet Havnegang eller Eng (Indl. S. 82).
Udtaleformen Trøøia tilhører kanske snarere en liden 0 mellem Offersøen og
Tjøtta, som paa Kartet kaldes Troøen.
85, i). Gainmelgaarden. Udt. gammétgålen.
85, 10. Sundet. Udt. só’niie.
Ligger ved det smale, vestlige Sund mellem Offersøen og Tjøtta
85. 11. Skjelosen. Udt. sjæ losen.
Ligger ved en Vaag med meget smalt Indløb; det er vel dette, som i
Navnet er betegnet som en Os. Iste Led er vel skei f., Skjæl.
86. Rosøen. Udt. ro’søia. — Rosøenn 1567. Rosøen 1610.
1614. RoejBoenn 1661. Rosøen 1723.
Maaske * R ó a r s ø y, sms. med Mandsnavnet Roar r (dog ikke opføit
PnSt. S. 206). Det er ihvertfald forskjelligt fra det almindelige Rossø. Det
er egentlig to Øer, adskilte ved et smalt Sund.
87. Sandvær indre. Udt. sdnn,vdér. — nordra Sanduer AB. 88.
Indre Sanduer OE. 16 (nævnt som liggende under Tjøtta). Sannduer
1567. Sanduer 1610. Sanduehr 1661. Indre Sandvær 1723
Se Bronnø GN. 73. Det kaldes «indre» i Forhold til Søndre Sandvær,
se GN. 100.
88. Skotsvær. Udt. skassvær. — Schodtzuer 1610. Schodsuer
1614. Skaadswær 1661. Schotsvehr 1723.
Iste Led kunde være skot n., Tilbygning til et Hus, i senere Sprog
ogsaa brugt om Skur, Tørringshus (se Aasen). Da Øen er temmelig flad,
kan skot her ikke tages i Betydningen «opragende Høide» (se Indl. S. 75
under sko t ,.
89. Aakerøen. Udt. akerøia. — Agerøden NR.J. III 181.
Akerøyen OE. 17. Øgeroenn 1567. Aekerøen 1610. Akerøen 1614.
Aacherøen 1661. 1723.
* A k r ø y, af a k r m., Ager, og ø y. Hyppigt Navn; Andes ogsaa paa
flere Steder paa 1. land.
90. Hestøen. Udt. hæsstøia. — Hestødenn NRJ. III 182.
Hestøen 1610. 1614. 1661. Hæstøen 1723.
Dette hyppig forekommende Navn sigter vel i Regelen til, at Øen har
været brugt som Havnegang for Heste. Samme Betydning har Rossø.
91. Skaalvær. Udt. skalvære. — Skaluer 1567. Seholluer
1610. Schaluer 1614. Schaalluær 1661. Schaalver 1723.
Iste Led er udentvivl s k á 1 i m., brugt om afsidesliggende Huse til
midlertidigt Brug, Skur (Indl. S. 74).
92. Omnoen. Udt. omnøia. — Amwdødenn NRJ. III 187.
Anundøen 1610. 1614. Amundøen 1661. Omnøen 1723.
•Amund a øy, sms. med Mandsnavnet Amundi (PnSt. S. 6).
93. Olderoen. Udt. allerøia. — Aalderøenn 1567. Olerøen
1610. Olderoen 1614. 1661. "Í723.
Iste Led er Trænavnet o 1 r m., Older.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
