Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
NORDLANDS A.AIT.
93. 4. liukkoen. Udt. bö’kkøia.
Uagtet Øen ligger temmelig langt tilhavs, er det vel muligt, at Navnet
kan komme af Dyrenavnet bukk r m, Buk. Det er dog ogsaa tænkeligt,
at 1ste Led kan indeholde et Familjenavn.
94. Lisøen. Udt. U’søia. — Lisoenn, Liisøenn 1567. Lyjüøen
1610. 1614. 1661. Liisoen 1723.
Betydningen dunkel. Det kan vist ikke være en Udtaleform for det
hyppige Lysøen. Og Navnet er for gammelt til, at det kan indeholde
Kvindenavnet Lisa.
95. Kvalliolmeii. Udt kvalhålmen.— Qualholm 1610. 1614.
Quallholm 1661. Qvalholmen 1723.
Vel begrundet i en Sammenligning af Øens Form med en Hval. Jfr.
Bronno GN. 31.
90. Taavær. Udt. ta vær. — Thouer 1567. Touer 1610.
1614. Tbaaeuehr 1661. Taavelir 1723.
1ste Led kunde være t ú f., Taa, som oite Andes brugt i Navne paa
Nes, men ogsaa paa Skjær og Holmer; det kan med Hensyn til Betydningen
sammenlignes med de af fot r dannede Stedsnavne. Andre Forklaringer
kunde dog ogsaa være mulige.
97. Nautøen. Udt. naiitøia. — Nottønn, Nottoenn 1567.
Xodøen 1567. Nottøenn 1614. Nødtøenn 1661. Nødtøen med
Roggen 1723.
Se Vega GN. 33. Det 1723 som Plads under Nautoen nævnte Roggen
maa være Øen Rognan. Detie Navn findes ofte brugt om Smaaøer, Holmer
og Skjær; maa afledes af raun n., nøgen Fjeldgrund (Indl. S. 69).
98. Skogsliolinen. Udt. sTco’ksluümen. — Skogsholm,
Skog-holmenn 1567. Schousholm 1610. Schougsholmb 1614. Schogsholm
1661. Schougsliolrnen 1723.
"Skogsholm r, sms. med skogr m., Skov, da det vel ikke er
rimeligt her at tænke paa Mandsnavnet Skogr (PnSt. S. 224 . Det kan forundre
noget at finde dette Navn saa langt ud mod Havet; imidlertid bruges jo Skog
nu ogsaa om en Samling af Buske, og en saadan Betydning kan Ordet vel
ogsaa have havt i ældre Tid.
99. Kilvier. Udt. kilvccr. — Kvluer, Kiiluer 1567. Kiluer
1610. Kiiluer 1614. Killuær 1661. Kiilvehr 1723.
Vel af kiil m, smal, dybt indtrængende Vik (Indl. S. 60).
100. Sandvær søndre. Kaldes søWvcére. — Sanduer 1614.
Sandwær 1661. Sor Sandver 1723.
Se GN. 87. Det er dog ikke i Forhold til dette, at det kaldes det
«søndre», men med Hensyn til Herø GN. 1, som ligger et Stykke nordenfor.
101. Lannan. Udt. lanan Ja nnari). — Laanen 1661. 1723.
Maaske af Laan f., oldn. 1 o n f., Husrække, lang Bygning, Hovedbygning,
Vaaningshiis. At Appellativet nu nordenfjelds udtales med lang Vokal, kan
ikke være til Hinder for denne Forklaring, da denne Udt. ikke er oprindelig.
102. Flovær. Udt. ffö’vcére. — Fraawær 1661. Floevæhr
1723.
Disse Øer ligger yderst ude mod Havet. Flovær er sikkert opstaaet af
Frovær, idet r ved Dissimilatiou paa Grund af det efterfølgende r er blevet
til 1. 1ste Stavelse indeholder da samme Stamme, som vi har i Froan, Navn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
