Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
NORDLANDS A.AIT.
14. Yikdalen. Udt. v V bl alen. —• Wiigedall 1567. Vigedal
1610. Vegedall 1614. Viigdall 1661. Wigdalen 1723.
Ligger ved en stor, bred Vik af Vefsenfjorden, fra hvilken der gaar en
Elvedal op.
15. öien. Udt. øi’æ, Dat. øi’en. — Oenn 1567. Øen 1610.
1614. Øyenn 1661. Øfre og Nedre Øyen 1723.
*0y t’., brugt om en flad, frodig Strækning ved Vand (Indl. S. 88).
Ligger paa en Flade ved Vefsenelven og en Tveraas Udløb i denne.
15,5. Rotiieset. Udt. rot7ie.se.
lste Led er vel rót f., Trærod, som findes i en Mængde Stedsnavne.
1(>. Kvandalen. Udt. lccdnndalen. — Qvandahlen 1723 (ei
for matrikuleret; tidligere brugt under Øien),
Af hvonn f., Kvanne. Jfr. Tjotta GN. 39.
17. Tvcraaen. Udt. tvc&rägce, Dat. -gen. — Tueraaen 1610.
Thuera (!) 1614. Tueraae 1661. Tveraaen med Aseh Enge 1723.
Har Navn efter Tveraaen, en Sideelv til Vefsenelven, i hvis Dal Gaarden
ligger.
18. Kjærstad. Udt. bersta. — Therstad 1567. Kierstad
1610. 1614. 1661. Indre Kierstad 1723.
Se Bindalen GN. 1. Ogsaa her kunde Formen fra 15G7 ’dette Hdskr.
var sandsynlig ikke kjendt af O. R. under Udarbeidelsen af PnSt tvde paa,
at Navnet opr. har havt Th ]> i Fremlyden ligesom i Alstahaug.
li). Rosvold. Udt. rassvåll — Reffsuold 1567. 1610. 1614.
Reffuold 1661. Rufsvold 1724.
* Refs vol Ir, sms. med Mandsnavnet Refr (eller refr, brugt som
Mandstilnavn). Navnet findes paa flere Steder, nordenfjelds foruden her i
Leksviken, hvor det udtales som lier, og i Mo, hvor det nu udtales Røs-,
og som.forsvundent Navn i Bodin.
20. Aulies. Udt. au’flæs. — Odefies 1567. Ødeflos 1610.
Ødeflods 1614. Offuerflees 1661. Øfre Flæs 1723.
*Auðafles, af Adj. auðr, øde, og fles f., som nærmest bruges om
et fladt, i Vandskorpen liggende Skjær; i Gaardnavne maa det enten sigte
til et udenfor Gaarden liggende Skjær eller betegne Partier af bar Klippe,
som stikker op af Marken paa Land Indl. S. 50, jfr. Bd. I S. 345). Der er
en Holme (Rosvoldholmen i Vefsenelven lidt nedenfor; men det er dog ikke
rimeligt, at Navnet skulde sigte til denne. Fies maa vel derfor her tages i
den sidstnævnte Betydning.
21. Grova. Udt. grø’va (ogsaa hort grø’va). — Grøffua
(Nom.) DN. XIII 765, 1544. Graffue 1567. ’ Greffue 1610. 1614.
1661. Grove 1723.
Af g r o f f., udgravet Fordybning, eller vel snarere af den allerede i
MA. brugte Sideform grofa. Se Indl. S. 52. Da en liden, fra Grovatjern
kommende, i et dybt Leie gaaende, Aa munder ud ved Gaarden, er det ikke
usandsynligt, at Navnet lier opr. er Elvenavn, isaafald det samme som Grøvu
i Sundalen Elven. S. 84).
22. Kvalfors. Udt. hyt’ I far s. — Hualfoss, Qualfos 1567.
Qualfoß 1610. 1614. Quallfos 1661. Qvalfors 1723.
Dette Navn forekommer neppe andensteds. Gaarden ligger omtr. en
Mil ovenfor Vefsenelvens Mnnding. Det er neppe rimeligt at forklare det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
