Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
NORDLANDS A.AIT.
35. Faldmoen. Udt. fáUmöen. — Faldmoe 1661. Faldmoen
1723.
Af fall n., Jordfald (Indl. S. 51 . Vefsenelven gaar her meget stridt
og graver ved Bredden, saa at der undertiden foregaar Jordfald.
36. Spelremmen. Udt. spø’h’émmce, Dat. -men. — Spelrem
1661. Spelremmen 1723.
Sidste Led er rim f., en lier i Bj’gden alm. Sideform af ri mi m. (jfr.
Tjøtta GN. 77), langstrakt Forhøining, Jordryg (Indl. S. 70). Iste Led er
maaske Spol m., oldn. s pol r m, Spile, Stang, ogsaa om Strimmel,
Jordstrimmel (se Aasen og Ross). Tillægget synes saaledes at forsterke den
Betydning af Smalhed, som allerede ligger i Remmen.
37. 38. Laksfors. Udt. hV Jes f års. — Laxfos 1661. Nedre
Laxfors, Ofre Laxfors 1723.
Har Navn af en stor Fos i Vefsenelven ovenfor Gaardene, som var (let
øverste Punkt, hvortil Laxen gik op i Elven, indtil der nylig blev hygget
Laxetrappe i Fossen.
39. Laksforshoved. Kaldes la’lcsfärsmden. —• Laxfoshaug
1661. Laxforshoved med 1/a Biornebechen 1723.
Gaarden ligger ved Elven lige ovenfor Laksforsen; hofuð betegner
altsaa her den øvre Ende af en Fos ligesom i Foshovedet i Klæbu, som
ligger lige ovenfor en Fos i Nidelven. Se Indl. S. 58 og Bd. NIV S. 369.
Bjørnebækken kjendes ikke nu.
40. Spolen. Kaldes U’æ. — Spælen 1723.
Spælen, Spelen findes ofte som Navn især paa smaa Gaarde og Pladse;
af Spæl m., kort Hale, Svands, ogsaa om Strimmel, smalt Jordstykke (se
Aasen og Ross).
41. Yalryggen. Udt. vCClnjjjen. — Wallryg 1661. Hvalryg
med Ya Biornebæehen 1723.
1ste Led maa være vaðill m., grundt Sted i Vand, nu alm. Val (Indl.
S. 84). Der er en Øre i Elven i Nærheden, hvortil Navnet antagelig sigter.
Sidste Led er rygg r m., Ryg Indl. S. 72 .
42. Finsaasen. Udt. fi’vvßåsen, Dat. -see. — Findsaas 1723.
Enten sms. med Mandsnavnet Finn ligesom sandsynlig Finsaas i Snaasen
eller med Folkenavnet Finn. Det sidste er vel her det rimeligste.
43. Glugvaselveii. Kaldes rjliC qgrassliåjen eller hajen. —
Gl li gu as EI ff 1661. Glugvaself 1723.
Matrikelnavnet er egentlig Navn paa en Elv, der kommer fra Glugvatnet
og her falder i Vefsenelven. Jfr. GN. 47. Elven har sandsynlig opr. havt
et usms. Navn Glugga, hvilket endnu findes som Elvenavn i Ringebu. Det
maa afledes af g lu g gr, gluggi m., Aabning, og sigte til den trange
Elvedal (Elven. S. 75.
44. 45. llaiistreisdalen. Kaldes haustreisæ, Dat. -sen. —
Hostreisdalilen 1723 (ryddet for 16 Aar siden).
Sandsynlig opr. Elvenavn, som maa være en Sammensætning af det paa
Uere Steder forekommende Elvenavn Reisa og efter S. B. sandsynlig betegne:
«en Elv, hvis Vand stiger om Høsten». Gaarden ligger imidlertid ved
Glugvaselven, skjont ikke langt fra en Tverelvs Udløb. Paafaldende er de
opgivne Udtaleformer, da man skulde vente, at Navnet var et svagt Hun
kjonsord. Det maa (log merkes, at Elvenavnet Reisa paa 2 Steder i Tromsø
■ Amt skal udtales med Enstavelsestone. Se Elven. S. 188 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
