Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. VEFSEN
69
4(5. Jíygaarden. Udt. ni)’(jålen.
47. Glugvatnet. Udt. glu ggvattne.
Ligger ved et Vand af samme Navn. Se GN. 43.
48. Grane. Udt. grå ne. — Grane 1661. 1723.
Maa komme af Trænavnet grqn f.; men Formen er vanskelig at
forklare. Det kan ikke være en Flertalsform, da en saadan vel her maatte ende
paa -a. Formen Grane findes nok ellers kun i Askvold, hvor Forklaringen
heller ikke synes sikker, idet Navnet UK. 24 b skrives i Gran a. Her i
Vefsen er det vel muligt, at Navnet kan være et gammelt Opkaldelsesnavn.
49. Almdalen. Kaldes fcéUéngfårs. — Almdall 1661. Alm
dalsmoen 1723.
Matrikelnavnet indeholder vel Elvenavnet Alma, idet Almdalselven
falder ud lidt nedenfor Gaarden, og Almvasbækken fra Almvandet noget
ovenfor den Elven. S. 3 . Daglignavnet tilhører egentlig en F’os i
Vefsen-elven. Felling- maa være en Afledning af falla, jfr. felling f., Bringen
til at falde, men i en anden Betydning end i det paa Østlandet forekommende
Navn Fellingen, der maa forstaaes om Nedfælding af Træer se Bd. I S. 242).
50. Svenningdalen nedre. Udt. svainnéngdalen. —
Svenning-dalen 1723.
Navnet tilhører vel opr. GN. 64, som Jigger oppe i Svenningdalens
Dalføre, medens denne Gaard ligger ved Vefsenelven nogle Km. nedenfor
Sven-ningdalselvens Udløb. Denne er et betydeligt, fra S. kommende Vasdrag,
som gaar gjennem Svenningsvandene. Det er mindre sandsynligt, at der til
Grund for disse Navne skulde ligge det bl. a. fra Namdalen kjendte
Gaardnavn Sviðning r, nu Sverming. Snarere kunde man tænke paa et,
rigtignok ellers ikke kjendt, Elvenavn * S v i Ö n i n g, eller maaske hellere et Sønavn
*Sviðningr, dannet af et opr. Navn * S v i ð a paa Elven. Dette Elvenavn
findes endnu i Sundalen i Formen Svøu og findes desuden bevaret i nogle
Gaardnavne. Betydningen af det er vel «den svidende kolde». Se Elven.
S. 257 f. Et Elvenavn * S v i ö n i n g vil S. B. helst forklare af s v i ö a f.,
et ved Svidning ryddet Sted, betegnende en Elv, som gaar gjennem svi ö ur.
Med Hensyn til Formen kan sammenlignes Fiplingdalen, Navn paa to Dale,
der gaar parallelt med Svenningdalen, se GN. 70.
51. Baafjeldmoen. Udt. ba fjeUmöen.
Har Navn af Baafjeldet, et høit og langt, retlobende Fjeld paa Østsiden
af Svenningdalen. Jfr. GN. 53. Maaske at sammenstille med Baaberg i
Kingsaker og i Biri, opr. B ú a b e r g, som Bd. IV, 2 S. 7 formodes at betegne
et Berg, hvori Bergtrold (bergbúar) havde Tilhold.
52. Stavasdalen. Udt. sta Vassdalen.
Har Navn af Stavatnet, et lidet, af Fjelde indelukket Vand, hvorfra en
Elv gaar til Svenningdalen. Som en Formodning kan jeg nævne, at Navnet
kunde hænge sammen med stava, afspeile sig tydeligt; jfr. det af Aasen fra
Nordland anførte: D’er so stilt, at det stavar i Vatnet.
53. liaafjelddalen. Udt. ba fjelldalen.
Se GN. 51.
54. Svenningdalen ovre.
Se GN. 50.
55. 57. Hjortskarmoen. Udt. jó’ltsJcalmóen.
I Nærheden er to Fjelddale, som efter Kartet kaldes Store og Lille
Hjortskaret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
