Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
0. VEFSEN
71
Maa afledes af Fuglenavnet jarpi nj., Jerpe. Jfr. Jerpaasen i Asker
Bd. II S. 163), Jerpelien i Eidskogen, Jerphaugen i Grue og Jerpbakken
Hemnes GN. 144. Ved et saa nyt Navn, som dette maa være, kan der ikke
være Tale om at aflede det ligefrem af Adj. j a r p r, brun.
74. Hallingen. Udt. hdlUngen [hørt hdlUngen].
Har udentvivl sit Navn af, at en Hallingdøl har ryddet Stedet eller boet her.
75. Fagerlien. Udt. fagerliæ.
76. Klovimoen. Udt. Mavímóen.
Iste Led maa hænge sacumen med k 1 o f n., Kløft, og k 1 o f i m., Vinkel,
af kljtifa, at kløve. Jeg formoder, at det er «Klovia», d. e. Klov-ida, af
Ida f., Vandhvirvel, Evje. Det maa isaafald sigte til en Evje i Elven, som
paa en særegen Maade kløver sig. Til Støtte for denne Forklaring kan
anføres Skommibækken, Navn paa en Bæk, som noget længere nede falder i
Elven, hvilket er sms. med Skommia, som er Navn paa en Evje i Elven ved
Bækkens Udløb, hvor der altid er Sknm, og Joibækken, som falder ud endnu
lidt længere nede, sms. med Joia, af Mandsnavnet Jon.
77. Bjorbækmoen. Udt. bjo’rbœJckmóen.
Den Bæk, som ved Gaarden falder ud i Vefsenelven, heder udentvivl
Bjorbækken, af bjor r m., Bæver. Bjurbækken og Bjuraaen findes i
Hemnes og i Mo, og Bjordalselven er Navn paa en Elv, som falder ud i
Vefsenelven nedenfor Valryggen.
78. Stillelvaasen. Udt. sti’llulvåsen hort sti’lir}.
Efter en Elv Stillelven eller snarere en Del af Svartvaselven, som bærer
dette Navn paa et Stykke, hvor den gaar med svag Strøm gjennem Myrland.
Efter Kartet er Stillelven ogsaa Navn paa et Stykke af Vefsenelven nærmest
ovenfor Sammenløbet med Store Fiplingdalselven. Stillelvdalen kaldes et
Parti af Ravnaaens Dal i Mo.
71). Svartvatnet. Udt. svaltvattne.
Har Navn efter et Vand med myrede Omgivelser. Navnet sigter vel til
mørk, mudret Bund. Samme Navn bærer ogsaa et Vand og en Gaard i
Hemnes (GN. 30).
80. Stabi’orsmoen. Udt. stdbbfårsmöen.
Stabben bruges meget hyppig som Navn paa Fjelde og paa Skjær, i
Nordland særlig om et rundagtigt Skjær med bratte Sider. Formodentlig
betegner Stabfors en Fos, i hvilken der rager op et Skjær eller en Klippe.
Stabforsen er ogsaa Navn paa en Fos og en Gaard i Korgen Sogn i Hemnes.
81. Stormoen. Udt. stó’rmóen.
82. Jíaafjeldinoen ostre. Udt. ba’fjellmóen.
Se GN. 51.
83. Fjeldbækmoen. Udt. fjéülæhhnöen.
Ligger ved Fjeldbækkens Udlob i Vefsenelven.
84. Herringbotnet. Udt. lice’rringbåttne. — Hæringbotten 1723.
Ligger ved Herringelven, jfr. GN. 132 og 135 f., som ligger meget
længere nede ved samme Elv. Dette Navn taler for, at Herring egentlig er Navn
paa Elven, da det er lidet sandsynligt, at det skulde være sms. med
Gaardnavnet Herring. Sidste Led er botn m., som i Stedsnavne tildels bruges
om dybe Indsænkninger inde i Landet (Indl. S. 45 , i hvilken Betydning det
ogsaa maa tages her. Elven gjør her en sterk Bøining.
84, 1. Lien. Udt. li’ce.
84,2. Nergaarden. Udt. nergalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>