Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
NORDLANDS A.AIT.
85. Kalvinoen. Kaldes kalrmónese. — Kalvmoe 1723.
86. Skjaamoen. Udt. sjamóen, Dat. -móce. — Schiaamoe
1661. 1723.
Iste Led er Skjaa m., Skur, Torringshus; her maa vel nærmest tænkes
paa et Torvskur.
87. Kj oil il a asen. Udt. l-ø’nnüscn. — Kindaas 1661. Kionaas
1723.
Iste Led er tjorn f., Tjern (Indl. S. 81).
88. Kjemsaasen. Udt. Ijé’mmsåsen. — Kimsaas 1661.
Kimbs-aas 1723.
Det eneste mig bekjendte Navn, som kunde synes beslægtet, er
Kjem-sjøen i Lilleelvedalen. Men den formodede Forklaring af dette, som er fremsat
Bd. III S. 381 (af et Elvenavn * Kem ba), kan ihvertlald ikke passe her.
SS). Killeraasen. Kaldes tuven. — Killeraas 1723.
Da Matrikelnavnet nu ikke er i Brug, er det saa meget vanskeligere at
oplyse noget om dets Betydning. Daglignavnet maa henføres til Jiúfr m.,
en Sideform til j> li fa f. Indl. S. 83 , og maa her som alm. sigte til en
Fjeld-høide nær Gaarden.
í)0. Reinfjcldet. Udt. reinfjelle. — Reennfelld 1614.
Rennd-field 1661. Reinfield og Reinfieldlien 1723.
Navnet tilhører egentlig et hoit og vidtstrakt Fjeld, under hvilket
Gaarden ligger. Iste Led er Dyrenavnet Rein. Findes som Fjeldnavn paa
flere Steder, f. Ex. i Selbu.
90,1. Lian. Udt. Kan. — Reinfieldlien 1723.
91. Nordaasen. Kaldes Jcrunó, Dat. -neu. — Aa’íen 1661.
Xordaas 1723.
Kruna, Krona findes ofte som Fjeldnavn, og det er sandsynlig ogsaa
lier at opfatte saaledes. Gaarden ligger høit paa en isoleret Aas af temmelig
lidet Omfang.
91,3. Klubben. Udt. Tdø hben.
A f Klubb m., Bjergknold Aasen).
92. Langvatnet. Udt. Idngvattne. — Languatten 1661.
Lang-vatne 1723.
Har Navn efter et langt, smalt Vand.
93. Aasen. Kaldes ruvassüsen. — A a’j en 1661. Aasen med
Qvernbæohen 1723.
Med Hensyn til Daglignavnet se flg. GN.
9-1. Ravatnet. Udt. rarattne. — Rauant 1614. Raffnn
Wattenn 1661. Rafnvatne 1723.
Ligger ved to Vande af samme Navn, som har Afløb gjennem
Ravnaaen, se GN. 33. Skriftformerne fra 1001 og 1723 sees at have opfattet
Navnet, som om det stod i sproglig Forbindelse med Elvenavnet. En saa
sterk Afslidning af Iste Led er dog vist utænkelig; hvis Ravn- var Iste Led,
vilde det nu udentvivl have hedet Ram vatnet, jfr Ram vik. Iste Led er vel
Rad n., oldn. roð f., en stor Banke af gruset eller stenig Jord; en jevn og
langstrakt Jordryg Aasen . At dette er Oprindelsen, bestyrkes ogsaa ved, at
et Sted i Nærheden skal hede Rasenget. Samme Stamme har man vel i
Ravik i Gildeskaal og i det som Gaardnavn i Lofoten forekommende Raen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
