Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. VEFSEN
dels direkte af Fuglenavnet h a u k r, isaafald vel opr. *Haukaland, dels
af det liyppige Elveuavn Hauka, opr. *Hauk uland. Da Gaarden ligger nær
en liden Bæk, som falder i Fusta, er der her Anledning til at forklare det
paa sidstnævnte Maade. Se Elven. 94 f.
124, 3. Glosen. Udt. glo sen.
Gløsen findes ellers som Gaardnavn i Hemnes (GN. 63, 1 , som Navn
paa Skjær i Kolvereid og i Leka, paa et Fjeld i Bronno og paa et høit Nes
i Køsvandet i Hatfjelddaien. Det maa være det af Koss fra Helgeland an
førte Glos m., en Udsigt, som er nær beslægtet med Glos in., Syn,
Beskuelse (Aasen . Gaarden her ligger ogsaa paa et noget høit Punkt. Naar
det bruges som Skjærnavn, er det maaske dog nærmest at henføre til Glos,
Gløs m., en Fiskeart af egen Form Ross . (ilos- som Iste Led i sms. Navne
er i Regelen af anden Oprindelse, opr. G 1 a> Ö i s-, af Mandsnavnet G 1 œ ö i r.
125. Tolden. Udt. vallen. — Wollenn 1661. Wolden 1723.
Af vol lr m., Vold, græsbevoxet Slette (Indl. S. 87). Denne Gaard og
de følgende indtil GN. 129 ligger langs Sydsiden af Fustvatnet.
12(>. Bjørknes. Udt. bjørlcnés. — Birckenes 1610. 1614.
Bierchenes 1661. Birchnes 1723.
Sms. med Trænavnet bjork f.
127. Risnes. Udt. rtsnes. — Risnes 1661. Riisnes 1723.
1ste Led er vel ris n, Ris, Kratskov. Et især paa Vestkysten hyppig
forekommende Navn, som undertiden ogsaa kan afledes af det af r i s dannede
Elvenavn Risa, som endnu er i Brug om en Elv i Ullensaker og Eidsvold.
Denne Forklaring er ogsaa mulig her, da der er en Bæk i Nærheden.
128. Myrnes. Udt. mf/’mes. — Myrnes 1610. 1614. 1661.
Myrnæss 1723.
Paa et i Fustvandet langt fremstikkende Nes, hvor der efter Kartet er
Myrland.
12!). Aanes. Udt. anes. — Armes 1610. 1614. Aanes 1661.
Aanæss med Svartaasen; særskilt opfort det for derunder skyldsatte
Høiremmen 1723.
Iste Led er á f., Aa. Findes som Gaardnavn ogsaa i Mo og i Rodø.
En ældre Form af samme Navn er Aarnes, som dog tildels ogsaa kan have
anden Oprindelse. Aaen er her Herringelven, vod hvis Udløb i Fustvandet
Gaarden ligger.
130. Svartaasen. Kaldes hø’grémmæ; svdltasen dog ogsaa
kjendt. — Se frg. GN.
Hogremmen er vel et temmelig nyt Navn, af Adj. liog, høi.
131. Steffenremmen. Udt. sté’fförémmæ. — Steffenremmen
1723.
Sms. med Mandsnavnet Stefí’an, som paa enkelte Steder nu er blevet til
Steffaa (Aasen, Navnebog S. 86).
132. Herring mellem. Udt. luerring. — Herringen 1610.
1614. 1661. Mellemhæring 1723.
Om Sandsynligheden af, at Navnet egentlig tilhorer Herringelven, se
GN. 84, som ligger omtr. en Mil længere oppe ved Elven. Noget Navn, som
ligner dette, kjender jeg ikke fra andre Kanter. Hvis Navnet ikke er
Elvenavn, kunde man gjette, at det er opr. *Heiöareng, af heiör {., Hei,
og eng f., Eng (Indl. S. 53 og 49), ligesom Heiðareimr i Rennebu er
blevet til Herrem (Bd. XIV S. 167).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
