Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
NORDLANDS A.AIT.
133. Xilsmoeii. Udt. nl’lsmöen. — Nielsmoen 1723.
I Vefsen skal ogsaa Mandsnavnet Nils udtales som lier i Gaardnavnet.
134. Almdaleii. Udt. almdalen. — Almdall 1661. Almdalen
1723.
Maaske sms. med Elvenavnet Alma, dannet af Trænavnet alm r (Elven.
S. 3). Gaarden ligger ved Almdalselven, en stor Tverelv til Herringelven.
135. österherring ovre. Kaldes sé’irce eller luren. —•
Øffuer-lierring 1661. Østerhærring 1723.
Af Daglignavnene er det første sæt r n., Sæter, som nu for det meste
er gaaet over til Hunkjonsord (Indl. S. 74), det andet 1 ú ö r m., i det gamle
Sprog brugt, som det synes, otn en Stok, særlig om en udhulet Stok i
forskjellige Anvendelser. Som Stedsnavn biuges det som andre Ord med
lignende Betydning om Fjeldtoppe, og deraf er dets Brug som Navn paa Gaarde
og Pladse maaske altid at aflede. Her hentyder det vel ogsaa til noget
Fremspring i det nærliggende Fjeld.
136. Österherring’ nedre. Kaldes hdUif/alen.
Der skal i Nærheden være et Fjeld, som kaldes Hallifjeldet.
137. Stien. Udt. sti’cc, Dat. sti’en — Sfeinn 1661. Stien
1723.
Den opg. Udt. kan neppe være rigtig; Nom. maa vist være Stien og
Dat. Stiæ. Navnet maa nemlig være Ordet s ti gr m., Sti, hvilket som
Gaardnavn dels synes at sigte til høi Beliggenhed, dels til, at Stedet har ligget ved
en Gangsti.
138. Lillesmedseng ovre. Kaldes IjrcéJcJcö. — Smidtzeng
1610. Smedseng 1614. 1661. Brechen, brugt under Lille Smedseng
1723.
®Smiöseng, sms. med Mandsnavnet Smi dr PnSt. S. 128). Det er
dog ogsaa muligt, at 1ste Led kan være s m i ð r, Smed, Haandverker, som
Fællesord. Brekken sees tidligere at have været Underbrug; men Navnet har
nu i Dagligtalen fortrængt Hovedgaardens Navn.
13!). Lillesmedseng nedre. Udt. smessænq. — Lilsmidseng
1723.
140. Storsmedseng. Udt. ikke opg. — Storsmidseng 1723.
140. 2. Lyngliaugen. Udt. lø’nghajen. — Longhougen 1723.
141. Strom. Udt. straumen (ogsaa opg. straum). — Strom
1567. Strom 1610. Stromb 1661. Indre Strom 1723.
* S t r a u m r m., Strøm. Har Navn af, at den ligger ved den korte Strøm
mellem Mjaavandet og Fustvandet.
142. Jordbæksletten. Kaldes slcettö.— Jordbæchsletten 1723.
.Jordbæk pleier lier i Helgeland at betegne en Bæk, som paa et Stykke
gaar under Jorden Elven. S. 122).
143. Breivik. Kaldes stó’rvíJc. — Breuigh 1661. Brevig eller
Storvig 1723.
Ligger ved en bred Vik paa Nordsiden af Fustvandet.
144. Aspnes. Udt. a’sspm’s. — Aspnes 1723.
lste Led er Trænavnet osp f., Asp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
