Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
•Breiðimór eller maaske *Breiðumóa r, den brede Mo.
Udtale-i’ormen synes ikke at kimne forklares anderledes, end at en Flertalsform
-moa er bleven til -ma. Findes med samme Udt. ogsaa i Nesne.
31. Serra. Udt. sørra.— Sorre NRJ. III 181. Søurre, Surre
1507. Søre, Sorre 1610. Sore 1614. Sørre 1661. Sørra 1723.
’Sanrar, Flt. af s a nr r m.. Smuds, Søle, i Navne vel overalt at
forstaa om myret, dyndet Grund Indl. S. 73). Findes i Formen Saura ogsaa i
Nesne, i Gildeskaal og i Dverberg og i Entalsform Saure i Steigen.
32. Kleven. Udt. Uri’va. — af Kleif AB. 88. Kleuenn,
Klaff uen 1567. Kleiiin 1610. 1614. Kleffuenn 1661. Kleiven 1723.
Kleif f., bråt Bergside, ad hvilken der gaar en Vei (Indl. S. 00;.
32. 1. Meaasen. Udt. meåsen.
Af Adj. m i ö r, midtre, og ;iss m., Aas. Navnet findes paa flere Steder
og betegner vel i Regelen en Aas, der springer frem imellem to Dalfører eller
Lavninger. Undertiden kunde det vel ogsaa betegue en Gaard, som ligger
midt paa en Aas.
33. llusitio. Udt. JuVsmó. — Husmo, Husmoe 1567. Husman
1610. Hu3mo 1614. iluujimoe 1661. Huusmoe 1723.
* II lisa mór. Tillægget Iliisa- betegner vel her som alm., at Stedet
i Modsætning til noget andet var vel forsynet med Huse (se ovfr. GN. ’27 og
Indl. s. 57 under li ú s . Findes som Gaardnavn ogsaa i Nes R.
34. Nøvik. Udt. nøvik paa Stedet hort nó’víka, Dat. -ken . —
Nouig, Nouigh 1567. Nøfsvigerm DN. VI 832, 1570. Nouig 1610.
1614. Noeuich 1661. Novigen 1723.
iJ N o r ö v i k, den lioidie Yik eller nordre Gaard Vik, i Modsætning til
* S u ð r v i k, GN. S. Begge Gaarde ligger paa Vestsiden af Alsten. At dette
maa være den rette Forklaring af Navnet, bestyrkes baade ved Formen fra
1570 og ved Sammenligning med Novik i Gildeskaal, som er den nordligste i
Rækken af 3 Gaarde med Navne paa -vik.
35. Lillegaardeu. Udt. I i’hlfjå len. — Lilgaarden 1723.
30. Uren. Udt. o’la. — Orcnn 1567. Orrin 161U. Orinn
1614 Wrenn 1661. Uren 1723.
*Urö f., Ur, Stenhob, især af nedraset Sten (Indl. S. 83).
37. Stamnes. Udt. sta’mmnés. — Stamnes 1567. 1610. 1614.
1661. 1723.
*S ta fim es, af stafn m., Stavn, Skibsstavn, i Stedsnavne brugt
om sterkt fremspringende Høider eller langt treu.-tikkende Odder. Et
hyppigt Navn, som dog undertiden maaske kommer af et gammelt Stafn es,
af s ta fr m., som maa have omtrent samme Betydning. Her i Amtet findes
Navnet ogsaa paa Røst og i Sortland.
38. Sandnes. Udt. sa vnes. — Sandnes Fornm. s. IX 469.
Egils s. paa 11. St. Sandenes 1610. 1614. Sandnes 1661. 1723.
S a li (1 li e s, det sandige Nes. Et over hele Landet meget almindeligt
Navn. I dette Amt tindes det desuden i Nesne, i Hemnes, i Gildeskaal, i
Hammero, i Lødingen, i Flakstad, i Hadsel og i Dverberg.
31). llorvnes. Udt. ha’rvncse. — Horgenes 1567. llorffuenes
1610. Horuenes 1614. Hornenes’J) 1661. ilorvnes 1723.
Har Navn al" et Fjeld Horvas, Dette Navn maa være Ordet Horv f.,
oldu. har f r m., Harv; jfr. Harva, Skjær udenfor Nevlunghavn og Lange-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
