Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. ALSTAHAUG 115
Iste Lecl er þúfr rn. = {) ú fa f., Top, spids Forhoining (Indl. S. 83).
Toven forekommer paa flere Steder i denne Egn som Fjeldnavn.
02. Vatnet. Udt. va’tine. — Wattenn 1661. Watne 1723.
Gaarden har sit Navn af, at den ligger ved Storvandet, hvorfra
Leir-elven falder nd.
63. Sommersæt. Udt. sö’mmarsæt. — Somersætt 1723.
Et i Nordland meget hyppigt Navn, som vistnok er forholdsvis nyt, da
det ingensteds Andes anført i Skatteregistrene før 17de Aarh. Det betegner
vel en Sæter eller Ødegaard, som kun blev beboet om Sommeren. Omtrent
samme Betydning har vel Sommerhus i Vemundvik og i Hadsel.
6-1. Leiren. Udt. lei"ró, Dat. -ren. — Lerenn 1567. Lierenn
1610. Leerenn 1661. Leeren 1723.
* L e i r a, udentvivl egentlig Navn paa den her, i Bunden af Leirfjorden
udfaldende større Elv. Leira, d. e. Lerelven, er et paa mange Steder endnu
brageligt Elvenavn (Elven. S. 141). .Jfr. GN. 49 og 58.
65. ürogsaasen. Udt. dra kksåsen. — Aasen eller Drogsaasen
1723.
Vel en L’dtaleform for Dragsaasen, af drag n., Sted, hvor man drager
eller trækker noget (Indl. S. 47). Det kan her hentyde til, at Færdselen har
gaaet oppe i Hoiden paa Grund af Fossene i Forslandselven. Om Formen
jfr. Velfjorden GN. 21. Vokalen o kan mulig her være indkommen ved
Assimilation.
66. Forslandsdalen. Udt. fdrslannsdalen. —- Foslandsdal
1610. 1614. 1661. Forslandsdahlen 1723. *
67. Langlorscn. Kaldes farsen. — Aass 1614. Aa,3 1661.
Langforsen 1723.
Ligger ved en Fos i Forslandselven.
68. Forsland. Udt. fd’rslann. — Fosslandt 1567. Fosland
1610. 1614. 1661. Forsland 1723." "
Navnet Andes ogsaa paa Tomma i Nesne og i Formen Fosland i Grong
og i Fosnes. Gaarden ligger ikke ved Forslandselven, men et Stykke derfra
ved Nylandselven, nær nogle Fosse i denne.
60. Nyland ytre. Udt. nijlen. — Nvland 1610. 1614.
Nye-land 1661. Yttre Nyeland 1723."
*Nýlendi. Indre Nyland er Vefsen GN. 194; se dette.
70. Kviting. Udt. hviténf/an. — Wætenget 1723 (senere skr.
Vittingen, nu alm. i Bygden Veding).
Iste Led er sikkert Adj. hvitr, hvid; sidste Led kunde være eng f.,
ligesom i GN. 74 og 75 og i Kvitingan, Mo GN. 88. Det er dog vel ogsaa
muligt, at det er en Afledningsendelse og Navnets opr. Form * H v i-fein g r.
Dette Andes som Navn paa Fosse (f. Ex. Hvittingsfossen i Sandsvær), og
Kvitingen og Kvitingan er meget hyppige Navne paa Holmer og Skjær. I
begge disse Tilfælde sigter Navnet til det hvide Skum. Fremdeles Andes
Navnet som Indsønavn og hænger da vel sammen med Elvenavnstammen
Kvit- (Elven. S. 136; og endelig som Fjeldnavn. Her er det ikke
usandsynligt, at Navnet kan sigte til en Fos i Nylandselven ovenfor Gaarden.
71. Valberg. Udt. valbdirje. — Valbywrge NRJ. III 185.
Valberig 1567. Valberg 1610. 1614. Wallberg 1661. Walberg 1723.
* V a 1 b e r g eller ’Yalaberg, Falkeberget; Iste Led er v a 1 r m.,
Falk. Navnet Andes paa Aere Steder, her i Amtet ogsaa i Borge. Det kan
Rygh. Gaardnavne XVI. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
