Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
15. Stokka. Udt. stalla. — Stocke 1567. 1610. 1614. 1661.
Stoche 1723. .
»Stokkar, se Tjøtta GN. 40 og Alstahaug GN 16. At Stokka og
Steiro baade paa Aisten og her er Nabogaarde, maa udentvivl være en
Tilfældighed.
16. Hines. Udt. hí’nés. — Heines 1567. Henes 1610. Hennes
1614. Hyenes 1661. Hindness 1723.
Et ikke andensteds forekommende Navn. lste Led kunde være h i Ö n.,
Dyrehi, eller Mandsnavnet H i ö i, som synes at indeholdes i nogle
Steds-navne (se PnSt. S. 130, hvor dog ikke dette Navn er opført . Endelig
kunde det ogsaa være Elvenavnet *H i ö, som nu er bevaret i Hiaaen i
Kvikne og Budalen og desuden i nogle Gaardnavne (se Elven. S. 100); dette
maatte isaafald have tilhørt en Bæk, som falder ud nær Gaarden. For den
sidste Forklaring kan tale, at der her ikke synes at være noget udpræget
Nes uden det, som dannes af Bækken og Stranden.
17. Riksen. Udt. ré’Tchsa, Dat. -sen. — Ritzøenn 1567 ?].
Rexßin 1610. 1614. Rexen 1723.
Man kunde sammenligne dette Navn med Reksen i Filian Herred paa
Hitteren, udt. TceJiksa, som af de gamle Skriftformer skjønnes at være en
sterk Forkortelse af R e k a s a n d r, en Strandbred, hvor drivende Gjenstande
kan kastes op (Bd. XIV S. 75). Mod at antage den samme Oprindelse her,
taler, at Navnet efter den opgivne Udt. er et sterkt Hunkjønsord. En anden
Mulighed er maaske, at det kunde staa i Forbindelse med Rekst f. =
Rekster m., oldn. rekst r ru., som bruges baade om en Gangsti, især en
Kreaturvei, og om Græsgang, Udmarker for Kvæget (se Ross og Aasen).
Isaafald vilde det være samme Navn som Reksten i Kinn, Rækstr, Røkstr
BK. 20 b, 21 a, og kunde med Hensyn til Betydningen ogsaa sammenlignes
med Raak, brugt som Gaardnavn.
18. Saura. Udt. saura. — Saffwre NRJ. III 172. Sourl567.
Sorre 1610. Søre 1614. Soure 1661. Soura 1723.
•S an r ar. Se Alstahaug GN. 31.
18,2. Orneset. Udt. tVrnese.
lste Led kunde være ø y r r f., Øre, Banke af Grus og Sand, oplagt af
Vand (Indl. S. 88). Jfr. dog Lurø GN. 39. Samme Navn’har efter Kartet
ogsaa en Plads ved Enga paa Hugla.
19. Dilleren. Udt. di’Ura, Dat. -ren. — Dilrø 1567. Dilleraa
1610. Dylleraa 1614. Dilleraaen 1661. Dillern 1723.
Et enestaaende Navn. Der synes at være Grund til at antage, at det
egentlig er et Elvenavn. beslægtet med dildra, bæve, ryste (Aasen ; dette
maa da have tilhørt den Bæk, som med temmelig sterkt Fald løber forbi
Gaarden. Skriftformerne fra det 17de Aarh. taler sterkt for denne
Opfatning.
20. Enga. Udt. cenna. — Enge 1567. Enngj 1614. Ennghe
1661. Enge 1723.
*Engjar, se Brønnø GN. 37. Jfr. GN. 48. Denne Gaard og den flg.
ligger paa Vestsiden af Øen Hugla.
21. Huglen. Udt. hö’gcjla, Dat. -geln. — Huglenn, Houglenn
1567. Hollen 1610. Hoglenn 1614. Houlæn 1661. ’ Houglen 1723.
Ogsaa Øen heder Hugla, og Navnet tilhører udentvivl opr. denne. Efter
Kartet kaldes ogsaa den høieste Fjeldtop paa Øen Huglen. Samme Navn
bærer ogsaa en ø ved Stord i Søndhordland, udt. hu’gglö, ogsaa kaldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
