Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
NORDLANDS AMT
41. 6. Stokhaugen. Udt. staJcJchåjen.
42. Auren. Udt. auren, ogsaa kaldet sjó’nauren eller sti’auren.
— Øren 1723.
Af aurr m., Grus (Indl. S. 42). Det sidste af Daglignavnene er sms.
med den flg. Gaards Navn.
43. Sjonstien. Kaldes sti’en. — Stienn 1661. Sionstien med
Øren 1723.
Af s tig r m., Sti. Har vel sit Navn af, at den laa ved den gamle
Gangsti, som forte fra det indre af Sjona ud til Nesne. Jfr. Vefsen GN. 137.
44. Sjonfjeldet. Udt. sjó’nfjœlle, kaldes ogsaa fjœ’Ue. —
Sionfield 1723.
Ligger høit oppe paa Fjeldet nær Fjorden.
45. Venes med Laagland. Udt. venese, laglanne. — Weneji
1661. Weness 1723. — Lagland, Havnegang, da brugt under Kvalnes,
1723.
*Viðnes eller * Vi ð a rn es, af viðr m., Skov. Forekommer neppe
andensteds som Gaardnavn. Laagland Andes heller ikke andensteds som
Navn, men bruges som Fællesord om lavtliggende Jord.
46. Einmoen. Udt. einmöen. — Enmoen 1661. Eenmoen
1723.
Se Alstahaug GN. 47.
47. Longset. Udt. langsét. — Lamsetter NRJ. III 171.
Langsetter 1567. ’ Langsetter 1610. Lanngsett 1614. Long,3ett 1661.
Longsætt 1723.
Efter de fleste Skriftformer skulde Navnet antages at være det. alm.
Langset, af Adj. lang r og set r n., Rosted, Opholdssted (Indl. S. 74),
hvori Lang- vel som sædvanlig i Navne sigter til en langstrakt Jordvei. Men
Udt., som under denne Forudsætning vilde være ganske usædvanlig i denne
Egn, kau lede til den Formodning, at Iste Led snarere er logn, stille, rolig,
hvilket Ord ogsaa findes brugt som Elvenavn (se Elven. S. 147). Derfor kan
Stedsforholdene tale, idet en Bæk, som gaar forbi Gaarden, nær denne
udvider sig til en lang, smat Kile, før den falder i en Vik. Denne Kile kan
mulig have hedet * L o g n, ligesom dette Ord findes brugt som Sønavn (se
Bd. IV,2 S. 192). Dermed kan ogsaa Formen fra 1520 forliges, idet
*Logns-d a 1 r i S. Land nu heder Lomsdalen og i 16de Aarh. Andes skrevet Lums-.
Fjernere ligger det vel at tænke paa den især paa Romerike forekommende
Navnestamme logn f., Fiskegarn. Fiskenot, i Stedsnavne vel hentydende til
Steder, som er skikkede til Anvendelse af saadanne Fiskeredskaber (jfr. Indl.
S. 67. Bd. II S. 395).
48. Engen. Udt. æ’nnen. - Enge 1610. Enngj 1614. Ennglie
1661. Engen 1723.
* E n g f., Eng, Græsmark. Hvis Udt. er rigtig opgivet, maa den
betegne Dat.
40. Remmen. Udt. remmen. — Remmen 1661. 1723.
Se Vefsen GN. 36. Ogsaa her maa Udtaleformen være Dat.
50. Skog. Udt. sJcóg. — Skoe 1567. Schoug 1610. 1614.
1661. 1723.
* S k ó g r m., Skov. Jfr. Vefsen GN. 101.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
