Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
NORDLANDS AMT
60. Strand nedre. Udt. stren. — Strond AB. 87. Strand
OE. 17. Strand, Strannd 1567. Strand 1610. 1614-. 1661.
Nedre-strand 1723.
Strond f., Strand. Ligger paa den nordlige Bred af Ranenfjorden.
61. Strand ovre. Skal ialfald før alm. være kaldet
stran-Ixérje. — Øffuerstrannd 1567. Øffr. Strand 1661. Ofre Strand 1723.
62. Mehus. Udt. meús. — Midhus, Medhus 1567. Medhus
1610. Metthuus 1614. Medlmus 1661. Meehuus 1723.
*Miðhúsar, de midtre Huse, den midtre Gaard.
63. Ilainmeroen. Udt. liammarøia. — Hammeroenn 1567.
Hammeroen 1610. 1614. Hammer 0 1661. Hammeroen 1723.
Stedet ligger ved Bredden af Ranenfjorden og kan aldrig have været en
ø. Sidste Led, øy f., maa derfor lier forstaaes om en lav Strækning langs
Vand (Indl. S. 88). H a m a r r maa her som alm. forstaaes om en
Berg-hammer.
63. 3. Slereminen. Udt. sle remmen.
Sidste Led er rim i m., langstrakt Forhøjning (Indl. S. 70), lste Led
sandsynlig sleði m., Slæde. Jfr. Stenes i Sandeherred, Slæd an es RB. 189,
og i Nesset, Sl æden es AB. 7-5 s., samt det islandske Navn Sledaáss
(Kålund I S. 150).
64. Hinderaa. Udt. lunneråg [?]. — Hinderaa 1610. Hinndera
1614. Hinder Aan 1661. Hinderaaen 1723,
* H i n d a r å, sms. med Gen. af et vistnok opr. usms. Elvenavn Hin d,
som endnu er i Brug paa nogle Steder og desuden bevaret i mange
Gaardnavne. Det er Dyrenavnet hind f.. Hjorteko, og sigter vel som Elvenavn
til raskt, fossende Lob (Elven. S. 101). Naar det er opgivet udt. med
Enstavelsestone, er det vist tvivlsomt, om dette er rigtigt. Det er overhovedet
i Nordlaud vanskeligt at skjelne mellem Enstavelses- og Tostavelsesbetoning,
og dette synes navnlig at have paavirket Opgaverne fra Nesne.
65. Peperoen med Neppeloen. 1. kaldes pc perjóla. 2. Nu
ukjendt. — Peperoenn 1567. Peberøen 1610. 1614. Pepper Øn
1661. Peberoen 1723. — Nepell 1610. Neple 1614. Neppeloen
1723.
Ingen af disse Steder er Øer, men ligger nede ved Ranenfjorden paa
Sydsiden (se GN. G3). Peperoen kommer maaske af pipari m., en Person,
som blæser paa p i p a, en Musikant, hvilket lindes brugt som Person tilnavn.
Neppeloen er vel den paa Kartet som Plads betegnede Neppelodden, der
ligger under det bratte Fjeld Neppelen. Dette Navn sammenstilles Bd. I S.
150 med Gaardnavnene Neple i Eidsberg (i Hnæpli, Neppli RB.) og
Kneple i Glemniinge (i Hneplom RB.), og der fremsættes den Formodning,
at det kunde være opr. ’Knep piil, en Afledning af k n a p p r m.,
Knap, som ogsaa bruges om Fjelde og Høider.
66. Underoen. Kaldes hurdalsøia. — Underoen 1723.
Navnet kunde maaske betegne Øen som den låve udenfor den meget
høie Fjeldside. Men hvis Navnet er nogenlunde gammelt, kunde det vel
ogsaa komme af undr n., Vidunder, noget forunderligt; jfr. Undredal i
Aurland.
67. Xordvikneset. Udt. nó’híJcnése.
Ligger indeufor en Bugt paa Nordsiden af Ranenfjorden, som kaldes
Nordviken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
