Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
NORDLANDS AMT
80. Hoijorden. Udt. høijola, Dat. -fen. — Hugeiord 1567.
Hougiord 1610. Hagiortt 1614. Hoyord 1661. Hougiorden 1723.
Skriftformerne synes ikke at gjøre det muligt at antage, at 1ste Led
her er høy n., saaledes som ved Tjøtta GN. G og 8. Sandsynlig er det at
sammenstille med Adj. høg, høi.
81. Vasdal. Udt. vcCssdal. — Vassdall OE. 17. Wasdall,
Wadtzdall 1567. Vandal 1610. 1614. 1661. Wasdahl 1723.
*Vatnsdalr. Gaarden ligget i et Dalføre med nogle smaa Vande og
lavtliggende Myrland.
82. Østviken. Udt. aussviJra. — Osuigli, Ostuigh 1567.
ØjSuigen 1610. 1614. Øußuich 1661. Østvigen 1723.
Iste Led kan vist ikke være A u s t r-, Ost-, da et saadant Navn her
ikke vilde være begrundet i Stedsforholdene, og de ældre Skriftformer ogsaa
taler derimod. Sandsynligere er det ausa f., som ofte bruges som Navn
paa Viker af rundagtig Form. Jfr. Tjøtta GN. 26. Viken og Gaarden kan
mulig opr. have havt det usms. Navn. Men forøvrigt kunde det ogsaa her
være Grund til at formode, at Ausa har været Navnet paa den i Viken
udfaldende Elv.
83. Neppelberg. Udt. né’ppelbcérg. —■ Nippelberig,
Nippell-berrigh 1567. Nepelberg 1610. Neppelberg 1614. Xippelberg 1661.
Neppelberg med Laxmandz vigen 1723 (der nævnes da Pladsene
Hundaaesmoen, Klubben og Rorvigen).
Ligger under det høie, bratte Fjeld Neppelberg, som ved et lavt Dalfore
er adskilt fra det under GN. 65 omtalte Fjeld Neppelen. Af de øvrige i
1723 anførte Navne er Rorvigen den nu paa Kartet opførte Plads
Rørviken.
84. Kandalen. Udt. vandalen. — Randahlen 1723.
Ligger langt oppe ved Elven Rana, som gaar parallelt med den ydre
Del af Ranenfjorden og falder ud i Bunden af Leirfjorden i Alstahaug.
Elvenavnet maa være det samme som Fjordnavnet Ranen, opr. R a ð u n d,
som maaske ogsaa egentlig er Elvenavn. Det er vel en Atledning med -und,
mulig af r a ð r, rask, hurtig (Elven. S. 185).
85. Laavong indre. Udt. la vont). — Lauanger, Louang 1567.
Louffanger, Loffanger 1610. Louannger 1614. Indr. Loffang 1661.
Indre Levang 1723.
•Lanfangr, af lau f n., Løv, og angr rn., Fjord, Vik (Indl. S. 42 .
Navnet tilhører selvfølgelig opr. den Bugt, nu Laavongsvaagen, ved hvilken
Gaarden ligger. Det findes ogsaa i Trondenes og i Ibbestad i Tromsø Amt,
paa begge disse Steder nu i Formen Lavangen N. Fjordn. S. 76). Navnet
kan ligesom andre med 1 a u f sms. Stedsnavne sigte til rig Løvvæxt i
Omgivelserne. Mindre sandsynligt er det vel, at Navnet skulde have sin
Grund i, at Bugten har Omrids som et Lovblad, skjønt dette vilde passe
meget godt paa dette Sted.
86. Skaret. Udt. sTca’le, ogsaa kaldet lavöngshale. — Sehar
1567. 1610. 1614. Sekar 1661. Schaer 1723.
* S k a r ö n., Skar, Fjeldpas (Indl. S. 75). Ligger i en lav Overgang
mellem høie Fjelde fra Laavong til Ranas Dal.
87. Laavong ytre. — Ytterlouang 1567. Yttr. Loffang 1661.
Yttre Levang 1723.
Se GN. 85.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
