Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. DØNNES
131
55. Urland. Udt. olænne. — Vdland 1610. Vrland 1614.
Vrdland 1661 Urland 1723.
Efter de nyere Skriftformer fra 1614 skulde Navnet være sms. af urð f.,
Ur, og land. Hvis Udt. er rigtig opgivet, hvorom der her vist ikke er
Grund til at tvivle, er dette en Misforstaaelse af Navnet. Det maa være
opr. * Ulen di, med samme Betydning som Folkemaalenes Ulende n.,
uveisomme Marker, Landskab, som er besværligt at færdes i; ogsaa: Vildmark,
ufrugtbart eller udyrkeligt Land (se Aasen .
5(5. Urlandaaen. Udt. o’lœiw/ujœ.
Ligger ved Udløbet af Urlandaaen.
57. Holmen. Kaldes halmhahwn. — Holm 1610. Holmb 1614.
Holmenn 1661. Holmen 1723.
Holmholmen heder elter Kartet ogsaa en liden 0 udenfor Gaarden
Det besynderlige Daglignavn er formodentlig fremkommen paa den Maade,
at først Navnet Holmen er gaaet over fra Øen paa Gaarden, derefter er Øen
bleven kaldet Holinholineu efter Gaarden, hvorefter ogsaa det sidste Navn er
gaaet over paa Gaarden. Ogsaa i Langfjorden i Romsdalen har en Gaard
paa Kyslen Navnet Holm efter en udenfor liggende Holme. Selve Holmen
heder nu der Holinsholmen.
58. Svalingen. Udt. svalænwm, Hat. -ænnæ. — Suallenngh
1567. Sualeng 1610. 1614. Snålingen 1661. Svalingen 1723.
Jfr. Bindalen GN. 80 og Tjotta GN. 12,5. Her er Navnet udentvivl
sms. med eng f., Eng. Om dette Ords Overgang til Hankjønsord som sidste
Sammensætningsled se Indl. S 40.
58,4. Inderviken. Udt. i’nneri íkœ.
51). Sæteren. Udt. sætrce, Dat. sæ’teren. — Setter 1610. 1614.
1661. Sætter og Sætter Kleiven 1723.
* S æ t r n., Sæter, nu for det meste gaaet over til Hunkjønsord Indl.
S. 74).
(50. Grønvikmoen. Udt. grø’nnvikmöen. — Gronvigmoen
1723.
(50,2. Grindviken. Udt. gri’nnv’dyv.
Af Grind f, i Betydning af en Indhegning af Grinder for Kreaturer (se
Aasen).
(51. Grønvik. Udt. grø’nnvihjæ. — Gronuigh 1610. 1614. 1661.
Grønvigen 1723.
Se Vefsen GN. 2.
G2. Oterbranden. Udt. ö’terhrü’n, Dat. -brcmnæ. — Otterbrand
1723.
lste Led er vel Dyrenavnet otr, sidste Led b r a n d r m., i Betydning
af Brænding eller Jord, som er ryddet ved Brænding (Indl. S. 45 .
(52,2. Lakshusneset. Udt. lakhsüsnese.
Lakshus, som neppe ellers forekommer i Navne og heller ikke som
Fællesord, maa vel snarere forstaaes om en Art af Ruse eller Vorpe til
Laxe-fangst end om et til Ophold for Laxeflskere bestemt Hus. Da Stedet ligger
ved Udløbet af en Aa, er det ellers tænkeligt, at Navnet egentlig er
Laksos-neset, da ó s s som 2det Sammensætningsled nu ofte er blevet til -us og
derfor forvexlet med -hus. Se Indl. S. 69. Laksos maatte da være en forkortet
Sammensætning for Laksaaos.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
