Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 NORDLANDS AMT
63. Sund. Udt. sunn. — Sundt 1567. 1610. 1614. Sunnd
1661. Sund 1723.
* S u n d n., Sund. Har Navn efter Skarpsundet, som forbinder Sur
fjorden med Ranens Hovedfjord.
63.1. (ilosen. Udt. glø ’sen.
Se Vefsen GN. 124,3.
6.3, 2. Stimlen. Udt. sfau’len.
Af Staul ru., oldn. s t o Ö u 11 m., Samlingsplads for Kva’get, hvor det
pleier at blive melket (Indl. S. 80;.
63,4. Sjo,gaarden. Udt. sjý’galen.
63,6. Sjobakken. Udt. sjg’bakken,
Sjo- betegner i disse Navne som alm., at Stederne ligger ved Grundens
(Hovedgaardens; Landingsplads ved Soen.
63,8. Ekren. Udt. ce’kkræ
Af ekra f. en til Eng gjenlagt Ager.
63,0. Moan. Udt. mo’an.
63, 10. Ekreiieset. Udt. æ’lckernese.
64. Præsteliget. Udt. pr&stæmye efter ens Paastand: Dat.
-ænnen). — Presteng 1567. 1610. 1614. 1661. Præst Eng 1723.
Betyder en Jord, som har hort under Præstegaarden.
64. 2. Hundnesdalen. Alm. kaldet ddlan.
Et noget söndenfor fremskydende Nes heder Hundneset.
65. Hemnes. Udt. hæ’mmnes. — Hemmenes 1610. Hemnes
1614 1661. I lærnness 1723.
* H e i m n e s. Navnet findes ogsaa i Spydeberg, i Høland, i Jelse og i
Skudenes og som forsvundent Gaardnavn i Odalen RB. 470 . Navnet i Høland
finder man skrevet H e i 111 nes paa mange Steder i 14de og 15de Aarh.,
medens man dog allerede fra 1430 liar Formen Hemnes. «Betydningen synes
overalt at være : det nærmere Nes, fra det Steds Standpunkt, hvorfra Navnet
er givet jfr. Aasen under Ordet heimre I Holand bliver Forholdet særdeles
tydeligt derved, at der ligeoverfor H e i m n e s, paa den anden Side af
Hemnessjøen, findes en Gaard G agn nes, d. e. Neset ligeoverfor.» Se Bd. I
S. 02. II S. 195. Her maa det antages, at Navnet har faaet sit Navn som
«det nærmere» fra Hovedfjorden seet, altsaa i Modsætning til de længere
inde mod Sørfjorden liggende Nes, Skarpneset og Hoiueset.
66. Gjeitvik. Udt. jeitvikæ. — Gieduigen 1610. Gedtuig
1614. Giettuig 1661. Giedvigen 1723.
Der er lier en liden, sterkt fossende Bæk, som mulig kan have havt
det meget almindelige Elvenavn Gjeit eller Gjeita ’ Elven. S. 09 f.). 1ste Led
kunde dog ogsaa ligefrem være Dyrenavnet.
66.2. Hoineset. Udt. høi nese.
Her synes det efter Stedsforholdene ikke muligt at forklare Navnet
som "det høie Nes» saaledes som GN. 10. Man kunde her maaske forklare
Iste Led af høy n., Hø, ligesom ved Tjøtta GN. G. Nesets Form kunde
ogsaa lede til at sammenstille Navnet med Hoiknes i Vemundvik og forklare
det af Hoyk m.. Tange paa et Ljaablad (Aasen , som ialfald i Bindalen ud
tales Høig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
