Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. DØNNES
137
104. Solhaug. Udt. solhaug. — Solhoug 1610. 1614. 1661.
Soelhoug med Elvebac-h 1723.
Ligesom de fleste med Sol- sms. Navne kan det ikke betyde andet end
et for Solen særlig aabent Sted.
104,2. Engesmoen. Udt. ænnesmben.
Iste Led er vel her Enge n., Engstykke, oldn. en gi n. Jfr. Brønnø
GN. 13, Herø GN. 49
105. Samuelmoen. Kaldes hæ’Wjækkmben. — Samuelmoe 1723
(optaget for 6 Aar siden).
Daglignavnet indeholder vel egentlig Navn jiaa den Bæk, som gaar forbi
Gaarden. Lidt ovenfor ligger der efter Kartet en Plads Hella, som maa være
det gamle hella f., fladt Berg, flad Klippegrund (Indl. S. 55).
100. Yalaamoen. Udt. valämöen. — Wallaaemoen. 1723.
Har Navn efter Valaaen, en Tverelv til Røssaaen. Dette er Elven. S.
289 f. sammenstillet med Elvenavnet Vala(Vulu). Rigtigheden deraf kan dog
være tvivlsom især under den Antagelse, at dette Elvenavn indeholder
Betydningen af ret Løb; dette passer ikke paa denne Elv, som navnlig nede i
Dalen gaar i tætte, smaa Bugter med lidet Fald. Maaske er Navnet beslægtet
med va Ö ill m, Vadested, saaledes at det kan sidestilles med Vaulen og
Vaula som Elvenavne (Elven. S. 292). Ogsaa ellers er der Exempler paa, at
Val- at’ vaöill nu udtales med «tykt» I. Med Hensyn til Svækkelsen af
Vokalen i anden Stavelse jfr. GN. 131.
106. 4. Seljebakneset. Udt, scé’libakknese.
107. Korgen. Udt. karrjen. — Korgen 1661. 1723.
Navnet findes ikke andensteds. Det har udentvivl Hensyn til den store
og skarpe Bugt, som Røssaaen her danner, hvorved den omslynger en lang,
jevnbred Halvø, hvorpaa Gaarden ligger. Det er vel beslægtet med Korga f,
Vidjering (se Ross).
108. Yildmoen. Udt. viUmben. — Wildmoen 1723.
Iste Led er vel Adj. vill, øde, uryddet, uveisom (Aasen).
109. Bjurselvmoen. Udt. bjurselmben. — Biorselmoen 1723.
Synes at forudsætte et Elvenavn Bjurselven, som dog neppe findes;
derimod falder Bjuraaen ud nogle Km længere oppe og paa den anden Side
af Røssaaen. Begge Navne kommer af bj órr m., Bæver.
110. Kjukkelmoen. Udt. tøi’kkelmben. — Kyllingmoen 1723.
Kjukkelen forekommer ellers som Fjeldnavn et Par Steder paa Grændsen
mellem Namdalen og Vefsen. Her synes der dog ikke at være noget Fjeld,
som kan have baaret et saadant Navn.
111. Tømmermoen. Kaldes y term’oen. — Timmermoe 1723.
112. Fagervoldli. Kaldes li’æ. Siges ogsaa kaldet
Stor-skoglien.
113. Langmoen. Kaldes storsköjén, Dat. ~jæ.
114. Groftremmen. Kaldes a’ven, Dat. a’væ.
Matrikelnavnet kommer af Grofte m., Bregne, og ri mi m. eller rim t’.,
Jordryg, Forhøining (Indl. S. 70; jfr. Vefsen GN. 156). Daglignavnet er
Ave m., Vandpyt, liden Vandsamling, saaledes ogsaa en liden Bugt eller Arm
af eu Elv; ogsaa om en Bagstrøm, Vandhvirvel (Aasen). Den opgivne Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
