Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udentvivl opr. Navn paa den Aa, som fra Reppavand løber ud forbi
Gaarden i Bugten Reppa. Se Elven. S. 190 og Bindalen GN. 89.
57. Breivik. Udt. brei`víᶄa. — Breuig 1610. 1614. Breuiigh
1661. Breviig 1723.
58. Aarnes. Udt. Ø̆`rnĕ́s. — Arneß 1661. Aarness 1723.
Mulig sms. med Fuglenavnet ǫrn, jfr. Lurø GN. 39. Efter Formen
kunde 1ste Led dog lige godt være orri m., Aarbane, som i MA. ogsaa
oftere findes brugt som Mandstilnavn, og som nu i Helgeland skal udtales
Ørre. Gaarden ligger paa et høit Nes, som falder brat af mod Fjorden.
59. 60. Tjong. Udt. ᶄă̊ng — Tyong OE. 18. Tionngh,
Neretiong 1567. Tiung, Tiungett 1610. Thìunng 1614. Nere Tiongh,
Øffuer T. 1661. Nedre Tiong, Øfre T. 1723.
Navnet tilhører udentvivl opr. Tjongsfjorden, ved hvilken Gaarden
ligger. Samme Gaardnavn har man i Finnaas ved en Fjordarm Tjongpollen;
dette skrives i det 16de Aarh. Tøanger, Thiøanger og Tioannger. Derved
støttes den nærliggende Antagelse, at Navnet er et med -angr sms.
Fjordnavn (se N. Fjordn. S. 72). Den opr. Form maa være *Þjóðangr eller
*Þjóangr.
61. Kilen. Udt. ᶄí`la. — Kille 1567. Killen 1610. 1614.
Kiillen 1661. Kiilen 1723.
Se Tjøtta GN. 17. Ligger ved en lang, smal Vik.
62. Æsvik. Udt. <i>ǣ`svíᶄa [æ̆`s-]. — Eszenig 1567. Eedtzuig
1614. Edtzwigen 1661. Etzevigen 1723.
Vel *Eiðsvik, af eið n., Eid; jfr. Herø GN. 56,2. Eidet maa her
være en Overgang fra Tjongsfjorden til Holandsfjorden i Melø.
63. Segelfor. Udt sæ`ggełfṓr. Segelfor 1567. Selfiord
1610 Selfiord, Segelfoer 1614. Segelfiord 1661. Segelfoere 1723.
Sidste Led er ligesom i Sørfore, Melø GN. 67 og i For, Gildeskaal
GN. 9 af O. R. opfattet som en særlig nordlandsk Form for -fjord (StK.
S 258). Denne Forklaring støttes her, men ikke paa de to andre Steder af
nogle af de ældre Skriftformer. Gaardenes Beliggenhed synes ikke paa
noget af Stederne at gjøre et med -fjord dannet Navn naturligt. I Melø
skrives Navnet i 1567 Ford, i 1570 Forde, i Gildeskaal i 1567 Ford. Dette
kan give Anledning til at tænke paa Elvenavnet Forð, som nu i Fora i
Singsaas udtales med lukt o (se Elven S. 57); ved alle 3 Steder er der
mindre Vandløb. Ellers kan ogsaa tænkes paa det af Aasen og Ross fra
Jæderen anførte Ford m., Vei gjennem en Sump eller over Bække og Vandpytter,
ogsaa om sidt England, som gjennemstrømmes af en Bæk, et meget
gammelt Ord. 1ste Led maa være segl n., Seil. Dette Tillæg forklares paa
Stedet af, at der i Fjeldet gaar en bred Kvartsgang op fra Søen, der ligner
et hvidt Seil.
64. Vaagenge. Udt. vā̉`gæᶇᶇa. — Woghenge 1661. Vaag
Enge 1723.
Sms. med den flg. Gaards Navn og ligesom dette Flertalsform. Se
Brønnø GN. 37.
65. Vaage. Udt vå`ga. — Vogh NRJ. III 169. Vouge 1567.
Vogh 1610. 1614. Woghe 1661. Waage 1723.
*Vágar, Flt. af vágr m., Vaag. Ligger ved en indelukket,
forgrenet Bugt.
66. Sleipnes. Udt. słei`pnĕ́s. — Slepenes, Sleppenes, Slepnes
1567. Slebenes 1610. Slepennes 1614. Slipnes 1661. Slepness 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
