Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Navnet lindes ikke andensteds. Det indeholder formodentlig et
Elvenavn Sleipa, som endnu findes bevaret i Vang V. og i Aurland, og soin vel
er beslægtet med sleipa, at glide, og oldn. sleipr, glat (Elven. S. 233). Der
løber en liden Aa forbi Gaarden.
67. Seines. Udt. sei`nĕ́s.
Findes ogsaa i Bodin, der ved Siden af Seivaag. 1ste Led kan være
seiðr m., Sei. Udenfor Gaarden skal være en bekjendt Seigrund.
<b>68. Storsteinøren.
Kaldes tø`lløᶄen og -ᶄa[det sidste antages
ikke brugt]. — Stor Stenøer 1661. Storsteenøer 1723.
Efter den Beliggenhed, Tølløken har ifølge Kartet, synes det ikke at
kunne være samme Gaard som Storstenøren, der i 1723 angives at være
ødelagt af Isfjeld. Den sidste maa have ligget inderst i Holandsfjorden under
Engebræen; men efter Gaardens Undergang er maaske Navnet flyttet hid.
Tølløken kunde i sidste Stavelse indeholde lœkr m., Bæk, i Bygdemaalene
Løk m., ogsaa brugt om en Pyt eller Vandsamling i en Sump.
60. Svinvær. Udt svĭ́`nvæ̆re. — Suinuer, Suiduer 1567.
Suinuer 1610. 1614. 1661. Svinvehr 1723.
Jfr. Lurø GN. 19
70. Otervær. Udt. Ṓ´tervæ̆re. — Ottervehr 1723.
Sms. med Dyrenavnet otr m. Et andet Otervær, som er ubeboet,
findes længere vestlig i Herredet.
71. Myken. Udt. my´ᶄᶄen (der siges ogsaa my`ᶄᶄøia). —
[Mykin, Mykr NgL. IV 773]. Mychen 1661. Myggen 1723
Er nu Navn paa 2 Øgrupper, indre og ytre M., yderst ud mod Havet,
men opr. vel paa den største af Øerne. Synes at maatte være Ordet mykr,
m y k i f., Møg, som findes i adskillige Gaardnavne, uden at det er let i de
enkelte Tilfælde at bestemme Betydningsforholdet, saaledes Mykjedal, Møgedal
i Nes R., i S. Undal, i Kvinesdal, i Helleland og i Høiland, Møkenes i
V. Toten og Møkkenes i Stokke, Mykju i Løiten og vel ogsaa Mykje i
Avaldsnes. Særlig kan maaske sammenlignes det som Navn paa Skjær, især paa
Østlandet, hyppige Møkkelasset (Møkkelassene) Jfr. Bd. II S. 348. Navnet
kan mulig have Hensyn til Affald efter Søfugle.
71, 4. Valvær. Udt. vā`łvæ̆re. — [Varduer NgL. IV 773].
1ste Led er varða f., Varde (Indl. S. 84). Paa en af Øerne er der
en Fjeldknaus med en Varde eller et Sømerke. Jfr. Herø GN. 11.
72. Gjesøen. Udt jé`ssøia. — Geidtzønn 1567. Giedtzøen,
Gierßøenn 1610. 1614. Gißøn 1661. Giedsøen 1723.
Maaske *Geitisøy, sms. med Mandsnavnet Geitir (PnSt. S. 88).
73. Høivaagen. Udt høi`våjen. — Høffwogh NRJ. III 168.
Heuog 1567. Houuogh 1610. Høuog 1614. Høiuogh 1661. Højvog
1723.
Ligger paa Rødøen ved en fra Nord dybt indskjærende Vik. Her som
ofte kan der være Tvivl om Forklaringen af Forledet Høi-; jfr. Tjøtta
GN. 6 og Hemnes GN. 10. Sandsynligst er det, at det er høy n., Hø.
74. Rødøen. Udt. rø̆`døia (bruges ikke længere som
Gaardnavn). — Rødøn 1661. Rødøen 1723.
Se under Herredsnavnet. Gaarden er nu Præstegaard.
75. Flatøen. Udt. fła`tøia. — Fladøen 1567. Flatøen 1610.
Flattøen 1614. 1661. Flatøen 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
