Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ovfr. S. 28), og et nær beslægtet Navn er sikkert ogsaa Bolgen paa Frei i
Kvernes, udt. Baalgaa, AB. 72 skrevet af Baulgo. Dette maa imidlertid
være et. svagt Hunkjønsord og er mulig opr. Elvenavn (se Elven. S. 20),
medens Navnet her synes at være opr. *Bolg. Disse Navne maa sammenstilles
med bolginn, Particip af Verbalstammen belg-, svulme op. Som
Ønavn maa det sigte til Fjeldets Form.
3. Harfjeld. Udt. hā`rfjéᶅᶅ — Hareffieldt NRJ. III 166. Harrdfield,
Haerdfielld, Herdefielld 1567. Hardfelt 1610. Harfelltt 1614.
Harefield 1723.
Ligger under et Fjeld af samme Navn. 1ste Led kunde formodes at
være Adj harðr, og Navnet kunde isaafald forstaaes i lignende Betydning
som Hardbakke m., en haard og stenig Bakke (Aasen). Men den opgivne
Udt (med r, ikke med «tykt» 1) gjør denne Forklaring tvivlsom. Denne og
de flg. Gaarde indtil GN. 10 ligger paa Aamnøen.
4. Harfjeldstraiid. Kaldes tiᶇᶇ. — Harefieldstrand 1723.
Daglignavnet Tind sigter vel ogsaa til det høie, spidse Harfjeld.
5. Kjørhaugvik. Udt. ᶄø̆`rauviᶄa.
6. Kjørhaug. Udt. ᶄø̆`rau (ogsaa hørt ᶄø̆`råg).—Kieraa 1567.
Kyraae 1610. Kyra 1614. Tyrhouff 1661. Tyrhoug 1723.
De ældre Skriftformer sees at have opfattet Navnet som opr. Elvenavn;
dermed stemmer ogsaa den ene af de opgivne Udtaleformer. Gaarden ligger
ogsaa ved Udløbet af en Aa. Et saadant Elvenavn er dog ellers ikke kjendt,
og det er derfor vel rimeligere at antage, at Navnet er det samme som Tyr
haug i Edø, som nu udtales Kjyrau eller Kjørau og i 16de Aarh. skrives
Kirhofuit eller Kyrhofuit, og som derfor kan antages at være opr. *Kýrhǫfuð,
Kohoved, hvori 1ste Vokal allerede tidlig maa være blevet forkortet.
Det maa have været noget i Stedernes Situation, som har givet Anledning til
Navnet, her maaske et Fremspring af Fjeldet af eiendommelig Form. Se
Ldsbl. 248.
7. Aamnes. Udt. ă̊`mnĕ́s. — Amidianes AB. 91 (vistnok
forskrevet; mon for Amundanes?). Ammenes OE. 18. Omenis, Onenes
1567. Omnes 1610. Omennes 1614. Omneß 1661. Omness 1723.
Gaarden ligger paa et fremspringende Nes paa Nordsiden af den store
Ø Aamnøen, og 1ste Led indeholder sikkert Øens gamle Navn. Dette kan
vistnok mulig have været Ámundaøy ligesom ved Omnøen i Tjøtta (se
ovfr. S. 61), og Gaardnavnet være en elliptisk Sammensætning dermed. Det
er dog lidet sandsynligt, at en saa stor 0 skulde have havt et Navn, dannet
af et Personnavn. Rimeligere er det, at Aamnøen indeholder et gammelt
usms. Ønavn, hvis Form jeg dog ikke vover at bestemme.
8. Stavnes. Udt. sta`mmnĕ́s. — Staffuenes 1610. 1614.
Staffnes 1661. Stavness 1723.
Efter Skriftformerne kan Navnet ikke være det samme som Alstahaug
GN. 37, som nu udtales ligesom dette; men 1ste Led maa her være stafr m.,
brugt om et langt fremstikkende Nes (Indl S. 78).
9. Skaret. Udt. ska´łe. — Schar 1610. 1614. 1661. Schaer 1723.
*Skarð n., Skar. Ligger ved den søndre Ende af en dyb Lavning,
som gaar tvertover Aamnøen. Jfr. Herø GN. 53.
10. Herstad. Udt. hæ̆`rsta. — Harestaid, Harestaad 1567.
Harestad 1610. Harrestad 1614. 1661. Harestad 1723.
Da alle Skriftformer har a i 1ste Stavelse, kan Navnet neppe have samme
Oprindelse som Herø GN. 51. PnSt. S. 117 er det under Tvivl sammen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
