Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. GILDESKAAL
187
4-4. Tind. Udt. ti’iman (ogsaa hort püvß% ti’nnan). — Vnder
Tinden 1661. (Jnder Tind og Urnes 1723.
Har Navn efter sin Beliggenhed under Beiertinderne. Hamme Navn i
Flakstad og i Øksnes; paa det sidste Sted er Daglignavnet ligesom her et
f’ræpositionsnavn (se Indl. S. 10 . Jfr. ogsaa .Melø GN. 4 og Bodin GN. 19.
45. Asgotsletten. Udt a’sköslæita (ogsaa hort a’skit-). —
Aßgudslet 1661. Asgoslet 1723.
Sms. med Mandsnavnet Asgautr, som i det 10de Aarh. findes skrevet
Asgud (jfr. PnSt. S. 16). Sidste Led er vel Slætt f., Slaatteng (se Indl. S. 76
under sláttr).
40. Kjøpstad. Udt. kø’ppsta (ogsaa kø ’ff’sta hortes). — af
Kepstadom AL). 93. Kopstad 1567. Kjøbstad 1614. 1661. 1723.
Kjøpstad findes ogsaa i Vestnes, hvor man ikke har ældre Skriftformer
end fra 17de Aarh. Ber er det mulig opr. Kaupstaðr, ligesom det nu ikke
længere brugelige Kjøbstad i Kmpanger i Sogndal Navnet her kunde man
sammenstille med Kjeppestad i Kraakstad og Kjepperud i Enebak, det første
i KB. skrevet Kepastad og Bd. 11 S. 38, jfr. S. 221, under Tvivl henført
til et ellers ukjendt Mandstilnavn kepi. Det kan forøvrigt merkes, at baade
k e p p r og k e p t r findes brugte som Mandstilnavne, det sidste Hskr. S. 731
(Unger , som det synes, om en Xordlæuding. Al’ begge disse maatte Navnet
her kunne forklares
47. 48. Kjelling. Udt. kæUéng //’ter og i’myer). —
Velling !) indre og ytre !567. Killigenn DX. VI 832, 1570. Kielling
1610. 1614. Ytter Kiellingh, Inder Kiellingh 1661. Yltre Kielding,
Indre Kielding 1723.
Filides neppe andensteds. Kunde komme af k e 1 d a f., rindende Vand,
eller af kel la l’, Kvinde, som begge er brugte til Dannelse af Stedsnavne
Sidste Led mnlig eng f,, Eng, jlr. Alstahaug GN. 70.
45). 50. Skaalsvik. Udt. ska’lsr/ka den ene ogsaa kaldet
i’nnerriküj — Sholuig, Sholsuig 1567. Seholsuigen 1610.
Skaals-uigen 1614. Indvr j) Scholsuigh, Ytter Seholsuigli 1661. Indre
Scholsvigen, Yttre Scholsvigen 1723
Se Melø GN. 24.
51. Hosnes. Udt. rø’ssncsr. — Rø’tfnnes 1614. 1661. Røsnes
1723.
Navnet findes i dette Amt ogsaa i Hammerø (Kos- 1520) og i l!ø
(Kos-1010) og ellers i Berg Snil. (Kaudz- RB. Kos- 10de Aarh. . Det sidste
forklares Bd. I S. 218 (jfr. PnSt. S. 199 som sms med Mandsnavnet Kauör.
Denne Forklaring er vel ogsaa den sandsynligste i de nordlandske Navne,
som dog ikke er medtagne paa anf. St,, i PnSt.
52. Saura. Udt. saura. — Soner, Soure 1567. Søurø 1610.
Soudffuer 1614. Søffure 1661. Souer 1723.
Se Alstahaug GN. 31.
53. Nygaard. Udt. n/j’f/al. Nye Jord Erttenuogh 1661.
Ny ej ord 1723.
Som det sees, en udskilt Part af GN. 54
54. Ertenvaag. Udt. cé’rtmvåfj. — Ertheneuog 1567. Ertenuog
DN. VI 832. 1570 Artenuog 1610, ’ Erttennuog 1614. 1661,
Erten-vog 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
