Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. GILDESKAAL
189
* H v a r t’8 v i k. Ligger nær fr«. Gaard og har Navn af (let samme lokale
Forhold.
67. Morsdal. Udt. marsdalen. — Mosdall 1567. Morsdal
1610. Mosdall 1614. Mor’ídall 1661. Morsdahl 1723.
Iste Led er formodentlig Elvenavnet Mors, som ogsaa har været det
gamle Navn paa Mosselven ved Moss ’Elven. S. 104 Der gaar en Bæk forbi
Gaarden.
68. (i ry tvi k. Udt. r/r>’/ trikå. Grvttuig 1661. Grøtvigen
1723.
Iste Led indeholder udentvivl Elvenavnet Gryta, af grjót n. Sten
Elven. S. 81 . Gaarden ligger ved Udløbet af en Bæk.
69. Horsdal. Udt. harsdahm. — Harixdal AB. 91 ? der
henført lil Kødø Halv fylke). Harsdall NRJ. Ilt 206. Horsdall 1567.
Horsdal 1610 Horrénndall !) 1614. Horningsdall 1661. Horingsdahl,
Horningsdahl 1723.
Etter PnSt. S. 117 opr. *Háreksdalr, sms. med Mandsnavnet Hárekr.
En saadan Oprindelse stemmer godt med Nåtidsformen, jfr. Bindalen GN. 5.
37. 48. Det maa dog merkes, at Gaarden ligger nær under det mægtige, be
kjendte Fjeld Sandhornet og ved en derfra rindende Bæk. Man kan neppe
afvise Muligheden af, at Gaardnavnet kan staa i Forbindelse med Fjeldets
Navn. I * H o r n s d a 1 r kunde n være bortfaldt ligesom i Ordet Barsøl.
Sikre Sammensætninger af-dal med et JVrsonnavn er sjeldne, og Harixdal
i AB. behøver ikke at være denne Gaard, men kan have været en nu
forsvunden Gaard i et af de Herreder, som hørte til det gamle Kødø Halvfylke.
70. Hustad. Udt. ha sta. — Hudstad NRJ. III 206.
Hud-stadt 1548], Hudstad 1567. Hustadt 1590. Huudstad 1614. Hunstad
1661. Hunstad med Weedoen 1723.
Navnet lindes ogsaa i Gal, i Hjørundfjord, i Bud, paa Inderoen og i
Lødingen; paa 2 af disse Steder har man hjemlet den gamle Form
Hiisa-s t a ð i r. Det maa saaledes være en Sammensætning af staðir med Gen.
Flt. af h iis n., Hus, skjønt Betydningen af denne Forbindelse er mindre let
at forklare. Man kunde sammenligne det af Koss Ira Telemarken anførte
Husstad, Gaardstomt, og formode, at Navnets opr. Form har været * H il s
a-s t a ö r med samme Betydning, men at dette allerede tidligt er bleven om
gjort til et af de bekjendte Navne paa -s t a ð i r. Jfr., at stoð i Gaard
navne er blevet forvexlet og ombyttet med det mere almindelige -s ta ð ir
se PnSt. S. 73 Man bør vel ikke lægge nogen Vægt paa, at de 3 ældste
Skriftformer har Hud — Den i 1723 nævnte Weedøen er Øen Veøen udenfor
Hustad. Det er opr. * V i ö ø y, af viör in., Skov.
71. Lekanger. Udt. ttltkawjfir. — Leckariger NRJ. III 206.
Loehang 1567. Leckanger 1610. 1614. 166! Ler-hanger 1723.
* L e i k v a ng r ?, Lcgevold, se Indl. S. 05 og 84. At dette er den opr.
Fonn for Navne, som nu lyder Leikang, Leikvam, Lekum og lign., er sikkert,
og det kan tildels paavises, at v er faldet bort allerede i M A. se lid. 1 S. 142).
Her bliver dog Sagen tvivlsom ved, ai baade de fleste Skriftformer og Udt.. liar
Formen anger. Endnu mere er dette Tilfælde med Lekang, Hadsel GN. 59,
som AB. 99 skrives af Leika n gre, og hvor alle senere kjendte
Skrift-former fra 1530 af har -anger. Mod at antage, at * Leikangr, af angr ni.,
Fjord, Vik, er den opr Form, taler paa (len anden Side, at der hverken lier
eller i Hadsel er nogen Vik ved Gaardene, som passende kunde kaldes angr.
Man maa derfor maaske autage, at allerede i M\. det sidste Led, efterat v
var bortfaldt, er blevet misforstaaet, og at saaledes angr med fast r i Stammen
er traadt istedetfor van gr; dette kan have holdt sig i de senere Skriftformer
og ogsaa paavirket Udtalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
