Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
NORDLANDS A MT
5. Agnesli. Kaldes li’håjen. — Agneßlij 1661. Agneslie
1723.
Neppe sms. med Kvindenavnet Agnes, snarere med et ældre Gaardnavn
Agnes; saaledes ogsaa antaget PnSt. S. 2. Agnes findes ogsaa i Trøgstad og
i Brunlanes; Betydningen usikker og maaske ikke den samme overalt. Se
Bd. I S. 30.
6. Öines. Udt. øi’nés. •— Øynnes 1614. Øyeneß 1661. Øjnes
1723.
Findes ogsaa i Skjerstad. Iste Led kau være øy f., i Betydning af
lavtliggende Strækning ved Vand (Indl. S. 88), eller øyüi-, Øde-, ligesom Mo
GN. 129, Gildeskaal GN. 58; snarest vel det sidste.
7. Nordland. Udt. no’rlann,. — Noerland 1614. Nordland
1661. 1723.
* N o r ð 1 a n d. Naar dette Navn nu udtales med rent r i Bygder, hvor
opr. rö ellers er blevet til «tykt» 1 (saaledes ogsaa i Børseskogn og i Stjør
dalen, se Bd. XIV S. 290. NV S. 21;, maa dette betragtes som en
Dissi-milation paa Grund af det følgende 1.
S. Sandvik. Udt. sa’mi vika.
9. Soløijorden. Kaldes so’løia. — Soloe 1610. Sollo 1611.
Soelloiord og Seigelsten 1661. Soloen med Segelsteen 1723.
Soløien tindes ogsaa i Bodin og i Flagstad, paa det sidste Sted som
Ønavn. Som saadant findes det ogsaa brugt om Smaaøer i Hevne og i
Fiatanger. Her kan det ikke være Ønavn; men øy maa forstaaes i den under
GN. 0 nævnte Betydning. Gaarden ligger ved Hovedelven nær Udløbet i
Fjorden. lste Led maa som alm. i dermed sammensatte Navne hentyde til
en mod Solen aaben Beliggenhed jfr. Lurø GN. 7 . — Det i 1601 og 1723
som Underbrug nævnte Segelsteiu er antagelig et nu forsvundent Gaardnavn,
det findes endnu i Folden og i Ibbestad, jfr. ogsaa Bindalen GN. 36,2. Efter
Munchs Kart findes der nær Soløijorden et Fjeld Segelfjeldet, et ogsaa
andensteds i noget forskjellige Former (Seglen, Seglet, Segltind) forekommende
Fjeldnavu. Det er troligt, at Segelsteiu her kan være et andet Navn paa det
samme Fjeld, ok at Gaarden har havt sit Navn efter dette. Jfr. ogsaa Rødø
GN. 63 og Hadsel GN. 62.
10. Moldjorden. Udt. mdlijöla. — Mulleiord 1610. MuJldeiord.
1614. Moldeiord 1661. Moljord 1723.
Iste Led er mold f., Muld Indl. S. 67).
11. Kvæl. Udt. kvæl. — Querell 1610. 1614. Querll 1661.
Qværl 1723.
Samme Navn findes i Saltdalen (GN. 19\ hvor man har de samme ældre
Former som her og desuden Ira 1507 Querleff, Querloff. Disse sidste maa
udentvivl være Forvanskninger, men indeholder dog vel en Veiledning til
Navnets Forstaaelse. Jeg formoder, at det er Kvervel m., Hvirvel, omlobende
Strømning, især i Vandet, oldn. h v i r f i 1 1; dette Ord udtales nu ifølge Aasen
og Ross i flere Egne Kverel, som ogsaa kan antages at have været en
Overgangsform mellem den ældre og den nuv. Form i dette Navn. Det sigter for
modentlig til Strømme i Elvene. Samme Ord har man ogsaa i Kvervelaasen
i Buksnes GN. 35), der dog vistnok i en noget forskjellig Betydning.
Beslægtet i Betydning er ogsaa, ialfald tildels, Navnet Kverven.
12. Navjordeii. Udt. nuvjöla. — Naffueiord 1610. 1614.
Naiiffiord 1661. Nafjorden 1723.
lste Led kan være n o f f, sigtende til en Bøining eller et Fremspring,
af et Fjeld (Indl. S 69,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
